Da jeg gik og ryddede op i mine to rundbuehaller smuttede jeg en tur 4 år tilbage i tiden.
Her kan i se hvad de oprindeligt blev brugt til...den ene var æselstald og den anden til foder, brænde, haveredskaber mm. Det er derfor jeg i dag kalder det område for æslernes have.
De to første billeder er så de absolut sidste billeder jeg har af de 3 æsler vi havde tilbage.
På det tidspunkt havde vi haft æsler i 18 år og havde haft rigtig mange dejlige timer sammen med dem og andre æselejere rundt i landet. Vi havde været med til at stifte Aktive Æselvenner, hvor vi skiftedes til at arrangere køre eller vandretur med vores æsler.
Nu var bestemmelsen taget om at den epoke måtte være slut. Dagen efter blev de kørt til Jyllands Park Zoo, hvor de blev aflivet og brugt til foder til deres rovdyr. For os var det helt naturligt at vælge den løsning frem for bare at få dem aflivet her hjemme og vi var enige om at de ikke skulle andre steder hen.
Her et af mine yndlingsbilleder...gemalen sammen med fra venstre Elmer, Alfred og Mille.
Her går de på det vi kaldte kirkegårdsmarken...et stykke lagt ud i græs som på et tidspunkt skal bruges til udvidelse af kirkegården.
Elmer er for øvrigt døbt i champagne af fodboldspilleren Morten Skoubo, hvis kælenavn er Elmer, men det er en længere historie.
Her har vi så de 3 brune som vi kaldte dem.
Fra venstre Mille, Elmer og vores gamle avlshoppe Musse.
Musse havde fået løse tænder på grund af alderdom, så hun var blevet aflivet et par år før vi kom af med de sidste. Det betød bare at vi ikke mere kunne køre to-spand med hende og Alfred og der var ikke så meget gang i foreningen mere, så til slut tog vi bestemmelsen om at det måtte være slut med at have æsler.
De næste par billeder er fra den lille mark som vi havde lejet lige nedenfor haven.
Her er Liva...den lyse af dem også med.
Hun lever i dag et herligt Æselliv hos Birgitte Husted Bendsen... ja hende der har skrevet Geraniumbogen, hvis nogen studser over navnet.
Endnu et par yndlingsbilleder hvor vi året efter Liva var flyttet hjemmefra besøgte hende.
Med det samme Liva hørte bilen kom hun springende og da hun opdagede at hendes gamle far havde kiksdåsen med var hun bare parat...den havde hun ikke glemt.
De sidste jeg har valgt at vise er fra en eng lidt længere omme af Præstegårdsvej.
Den havde vi lånt i et par år og her gik de så noget af tiden.
Det var så lidt af historien om vores æsler. Da vi havde flest havde vi 11 og avlede føl hvert år. På det tidspunkt var føllene solgt nærmest inden de var født...jo det var en dejlig tid med de langørede venner.
