Min mor er træt så jeg har lovet at lave et indlæg om nogle hvide blomster men først skal i se hvad jeg har fået i dag... nyt halsbånd og det gamle skal bare gnaves i stykker.
Dagen har ellers været lidt dum for i morges da vi gik tur i mindelunden var jeg ved at blive væltet af en stor hund der kom springende...naboens Sofie og hun må slet ikke løbe rundt selv. Heldigvis gik min storebror imellem og fortalte hende at hun bare skulle holde sig væk fra mig...pyh godt jeg havde min storebror og hurtigt fik mor ringet til naboen at hun havde fået en hund for meget med på morgentur. Senere kom så min mors svigerinde Kirsten som hjælper mor med alt det papirnusseri som der er fordi min far er død. Hmm tror i det var noget jeg måtte være med til. Hun havde en masse papirer men måtte jeg se dem nix...jeg er ellers rigtig god til at læse den slags ... med tænderne.
Så skulle vi være alene hjemme for mor og Kirsten skulle til Ikast for at købe noget og så ud og kigge til sommerhuset. Da de kom hjem fik jeg så det nye halsbånd men jeg så godt at mor gemte en pose som lugtede spændende. Hun siger at den skal vi først kigge til på torsdag for da er det min storebrors fødselsdag...han bliver 10 år. Håber godt nok at han deler med mig.
Det er er vist vores største staude lige i øjeblikket
Den hedder Kitabelia vitifolia og er højere end min mor
Mor siger at til foråret skal den godt nok smage spaden...hvad mon hun mener med det.
Hun kan da bare sige til hvis den skal graves op...husk min morfar var gravhund.
Denne her kan min mor bare ikke huske hvad hedder...det er alt det papirnusseri osv. som gør at hun helt glemmer planternes navne tror jeg.
Det her tror vi nok må være en hvis Betonie...mor har købt den uden navn.
En fin hvid Geranium
Det her er en Snebynke med røde stængler
Her en hvid Stormhat som er ved at blive væk i en Hortensia...den skal så smage saksen til næste år siger mor...ja altså Hortensiaen.
Det kan jeg sikkert godt hjælpe med. Oppe i mindelunden er der en masse små selvsåede træer og når der er en jeg ser mig gal på ja så fælder jeg den bare...i kan tro at mine fine nye tænder er skarpe.
En kæmpe gruppe Margueritter...bare sig til mor så hjælper jeg med at grave op.
Hvid Spydverbena
Hvid Kongelys
Hvid Sporebaldrian
Så er vi omme i sydhaven og her er der også et hvidt bed.
To forskellige Astilber og de har rigtig hygget sig med alt det vand...mere grave grave tror jeg ;o))
Hvid Ridderspore
De små hvide haler der svæver rundt i luften er en Kvæsurt siger min mor.
Altså nogle underlige navne de blomster har men de synes måske også det er mærkeligt at jeg hedder Bamse :o))
Her flere Astilber og hvid Lærkespore som prøver at overtage hele bedet.
Det var så nogen af min mors hvide stauder. Nu vil vi rundt og se om nogen af jer har lavet nye indlæg og se hvad der er sket i jeres haver.
Kan i hygge jer!!