Nu gider jeg ikke mere i dag. Jeg blev vækket af et gigantisk regnvejr kl 3 i nat og kunne ikke falde i søvn igen. Trods det har jeg da fået lidt lavet.
Jeg har gået og hygget mig med at få alle Pelargonier og Streptocarpus i drivhuset vandet og klippet.
Selv om jeg har klippet en hel balje blomster og blade af er der da lidt tilbage.
Der er rigtig ved at være gang i de Streptocarpus jeg såede sidste år.
Dem der er kommet ned på gulvet er til salg men ellers er de to hylder der hvor jeg stiller dem jeg måske vil beholde. Helst beholdt jeg dem alle men det er der jo ikke plads til for jeg sår jo nye hvert år, for at se hvilke farver jeg kan få frem.
I søndags var der en der købte 13 på en gang så det tyndede lidt ud i dem.
Her et par stykker af de sidste der er sprunget ud.
De her frøsåede Paletblade skulle efter planen ud og stå men tvivler da på de kommer det med det her sommervejr.
Nu har de da fået en lidt større potte
Jeg er ret vild med de her med meget lyserødt.
I drivhuset står også et par stykker af dem jeg kalder oldemor Flittiglise
Dem der kan blive kæmpe store.
Jeg har desværre mistet en pink, så hvis nogen har den eller andre farver er jeg meget interesseret i at købe eller bytte mig til en stikling.
Mellem et par byger skulle jeg lige ud efter noget vand til grisenes aftensmad og kom forbi grisedrivhuset med denne opstilling mest med gule blade eller blomster.
Det var næsten helt selvlysende.
Jeg kom også forbi denne Hortensia hvor de første blomster er kommet til et punkt som jeg synes er vildt flot.
Er det ikke bare en vild farvesammensætning.
En ny blomst på vej og det er jo ikke let at se at den på et tidspunkt kommer til at se ud som den i baggrunden.
Nu har jeg vist fortjent en kop te og et stykke chokolade.