I går da jeg havde sluppet penslen for en stund og forvildet mig ud i blæsten, opdagede jeg at den første blomst var sprunget ud i min Ungarske Anemone (Hepatica transsilvanica)
Jeg fornemmer at den ikke er særlig kendt og det synes jeg jo er en skam.
Se lige hvor fin grøn den står her midt om vinteren.
Den har lidt større blade og med en anden facon end på den mere kendte Hepatica nobilis... kendt som Kaj Munks blå Anemone.
Jeg skulle da også lige kigge til Vintergækkerne og nu kan jeg vist snart få plukket mig den første buket. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes nu der er noget særligt over den første lille buket Vintergækker... så er der virkelig håb om forår.
Påskeklokkerne strækker også mere og mere hals, men jeg kunne nu ikke finde nogen som havde åbnet sig. Der skal ikke mange dages tøvejr til før det sker, men nu må vi se om det bliver vinter eller de har afblæst det igen.
Jeg smuttede nu ret hurtigt ind til min malerpensel igen.
Det går støt men langsomt fremad. Nu er jeg da over halvfærdig med stuen.