I dag har jeg fået klippet det første stykke hæk.
Hækken og græsset udenfor plejer jo at være gemalens område...nu er det så mit.
Må nok hellere indrømme at indtil nu har naboen klippet græsset for mig indtil flere gange..hurra for en god nabo. Naboen er over 70 og er den samme nabo som var her da jeg boede her som barn.
I skal da lige have historien om min hæksaks...den har vi nemlig fået af en tyveknægt.
Jeg ved godt det lyder skørt men er altså rigtig. For et par år siden da vi kom ud til gemalens sommerhus, kunne vi ikke forstå hvad det var for noget skrammel der lå og flød på fliserne udenfor døren...et stykke reb, en gammel skovl og så en helt ny Fiskars hæksaks. Nogen havde forsøgt at brække døren op ind til redskabsrummet men de var ikke kommet ind. Hvor det hele som lå og flød kommer fra ved vi ikke. Vi ringede til politiet for at høre om der havde været andre indbrud i området og hvad vi skulle gøre med de ting. De havde ikke fået melding om andre indbrud, så de mente bare vi kunne beholde det for de kunne ikke hjælpe med at finde en evt. ejer. Så tak kære tyveknægt...den klipper fantastisk.
Nu kan man igen kigge over hækken, så det får i lov til...i hver fald i den del af haven hvor jeg fik klippet hæk.
Længst mod nord er der ingen hæk men kun tråd, så Samson ikke kan smutte ud.
Et par kig ind i haven der nede fra får i da også lige med.
Vil i se hvad der gemmer sig indenfor hækken og tråden er i velkommen
Haven er åben onsdag til søndag klokken 10-16
God weekend.