tirsdag den 19. juli 2016

En kæmpe staude + nogen af de hvide

Min mor er træt så jeg har lovet at lave et indlæg om nogle hvide blomster men først skal i se hvad jeg har fået i dag... nyt halsbånd og det gamle skal bare gnaves i stykker.
Dagen har ellers været lidt dum for i morges da vi gik tur i mindelunden var jeg ved at blive væltet af en stor hund der kom springende...naboens Sofie og hun må slet ikke løbe rundt selv. Heldigvis gik min storebror imellem og fortalte hende at hun bare skulle holde sig væk fra mig...pyh godt jeg havde min storebror og hurtigt fik mor ringet til naboen at hun havde fået en hund for meget med på morgentur. Senere kom så min mors svigerinde Kirsten som hjælper mor med alt det papirnusseri som der er fordi min far er død. Hmm tror i det var noget jeg måtte være med til. Hun havde en masse papirer men måtte jeg se dem nix...jeg er ellers rigtig god til at læse den slags ... med tænderne.
Så skulle vi være alene hjemme for mor og Kirsten skulle til Ikast for at købe noget og så ud og kigge til sommerhuset. Da de kom hjem fik jeg så det nye halsbånd men jeg så godt at mor gemte en pose som lugtede spændende. Hun siger at den skal vi først kigge til på torsdag for da er det min storebrors fødselsdag...han bliver 10 år. Håber godt nok at han deler med mig.
 
Det er er vist vores største staude lige i øjeblikket

Den hedder Kitabelia vitifolia og er højere end min mor

Mor siger at til foråret skal den godt nok smage spaden...hvad mon hun mener med det.
Hun kan da bare sige til hvis den skal graves op...husk min morfar var gravhund.
 
Denne her kan min mor bare ikke huske hvad hedder...det er alt det papirnusseri osv. som gør at hun helt glemmer planternes navne tror jeg.
 
Det her tror vi nok må være en hvis Betonie...mor har købt den uden navn.

En fin hvid Geranium


Det her er en Snebynke med røde stængler
 

Her en hvid Stormhat som er ved at blive væk i en Hortensia...den skal så smage saksen til næste år siger mor...ja altså Hortensiaen.
Det kan jeg sikkert godt hjælpe med. Oppe i mindelunden er der en masse små selvsåede træer og når der er en jeg ser mig gal på ja så fælder jeg den bare...i kan tro at mine fine nye tænder er skarpe.

En kæmpe gruppe Margueritter...bare sig til mor så hjælper jeg med at grave op.

Hvid Spydverbena

Hvid Kongelys

Hvid Sporebaldrian

Så er vi omme i sydhaven og her er der også et hvidt bed.
To forskellige Astilber og de har rigtig hygget sig med alt det vand...mere grave grave tror jeg ;o))

Hvid Ridderspore


De små hvide haler der svæver rundt i luften er en Kvæsurt siger min mor.
Altså nogle underlige navne de blomster har men de synes måske også det er mærkeligt at jeg hedder Bamse :o))


Her flere Astilber og hvid Lærkespore som prøver at overtage hele bedet.
 
Det var så nogen af min mors hvide stauder. Nu vil vi rundt og se om nogen af jer har lavet nye indlæg og se hvad der er sket i jeres haver.
Kan i hygge jer!!
 
 
 
 

fredag den 15. juli 2016

Søndagsåbent

Er du i det midtjyske på søndag den 17. juli er haven og plantesalget åben fra kl. 12-16
Entre 25 kr.
Blomstertøsens have
Præstegårdsvej 4
7441 Bording
 
Uden yderligere kommentarer bare en stribe billeder fra haven i dag.
 
 














 
God weekend.

 

torsdag den 14. juli 2016

En ekstra kop te

Nu har jeg sat mig godt til rette med en ekstra kop te for nu regner det igen igen.
Jeg havde ellers planlagt at lave et indlæg i aftes som skulle hedde Kun 3 dråber vand. Ja tænk det var vist alt hvad vi fik af regn i går. Så fik jeg en gæst og så blev det indlæg ikke til noget.
 
Jeg var ellers ret flittig i går, hvis jeg selv skal sige det og ja der er jo ikke andre til det ;o))
Jeg startede med at få alt i Salgsbedene gået igennem, fik det der var afblomstret klippet ned og luget i potterne.

Nu ser det helt hæderligt ud igen.
 
Nu var jeg jo så godt i gang med at kravle rundt, så jeg gik over i Børnehaven og fortsatte der.

Det skulle jo fungere på den måde at når de planter der var i Salgsbedene var ved at være solgt, ville jeg flytte nogen fra Børnehaven over, hvis jeg havde flere. Det dur bare ikke at flytte med det her midt om sommeren.

Jeg overvejer lidt at bruge alle bede her ned af..altså også køkkenhaven nederst til alle salgsplanter.
Lige gyldig hvor mange skilte jeg sætter op kan jeg ikke holde folk væk fra Børnehaven, så det var rart at have det hele samlet. Ikke noget der skal føres ud i liver her og nu men måske om et år eller to.

I Børnehaven mødte jeg et par enkelte planter af denne her.
Campanula punctata

Jeg ved ikke hvor jeg har fået frøene fra men den er yndig og en af dem skal da bo i min have et sted. Er der nogen der kender den og ved om det er en af de Campanula som breder sig meget eller en af dem der er til at styre.



Til slut et par af de Liljer jeg ikke nåede over til sidste gang.
 
Nu må jeg hellere få lettet mig, kan jo ikke sidde her og slå rod.
 
 
Hov lige et spørgsmål her inden jeg smutter. Den anden dag da jeg var ved at plante nogen små dobbelte Påskeklokker ud fik jeg jo voldsom dårlig samvittighed over for jer der har bestilt Påskeklokker og jeg kan godt forstå hvis i har opgivet. Nu vil jeg høre om der er nogen af jer der har bestilt som kommer til Blogtræf hos Vivi den 20. august for så kunne jeg tage dem med der...tager også gerne andet med, hvis der er nogen der synes det er for langt at køre op til mig efter det.
Giv mig et pip, hvis nogen skal have noget med.
 
God dag her fra det midtjyske.
 


tirsdag den 12. juli 2016

Mellem bygerne

Jeg ved ikke hvordan i har det men jeg synes jeg kan begynde at mærke svømmehuden vokse frem mellem tæerne :o))
 
Når jeg lufter hundene er det sådan lidt den ene vej og lidt den anden vej samtidig med jeg holder øje med de sorte skyer. Den anden dag på vej hjem skulle jeg lige nå at have et billede af min gulbladede Druehyld som stod så smukt og lyste op under den store Ahorn nede i hjørnet.

Den er mere gul når den lige springer ud om foråret og selv om den er giftig synes jeg nu den er fin..
Niels ville garanteret være kommet med en kommentar her om at den passer godt til mig for der er nok lidt heks gemt i mig.
 

 
 


 
 
 
 

Ellers er det Liljerne der står og lyser op midt i regnen.
Der er flere men det her var dem jeg lige fik fanget før det regnede igen igen.
 


I går formiddags havde jeg en havegæst og om eftermiddagen gik jeg i drivhuset og fik plantet en masse af mine Streptocarpus frøplanter om. De 3 første her er blevet indlemmet i min egen samling.

Denne her fik jeg af en haveveninde for ikke så lang tid siden...den er mere laksefarvet end på billedet.
Der er nok ikke så mange af mine bloglæsere som interesserer sig for dem men nu er der i hvert fald sat småplanter til salg af dem jeg købte sidste år...i kan se dem sammen med de andre ovenover hvor jeg har forskellige ting til salg.
De Geum jeg delte for nylig er også lagt ind på staudelisten...som ellers ikke er blevet opdateret.
 

Sneglene de hygger sig i regnvejret og mener ikke det er nødvendigt med skyggepasta på det store drivhus. Regnen har gjort kål på det meste af det på taget så når engang det bliver solskin igen skal der et nyt lag på der oppe.
 
Hundene er vist gået i seng igen, så jeg må nok hellere selv tage opvasken.
Hyg jer så godt i kan i den danske sommer.