Mens en del af jeg har rendt rundt i Valby Parken har jeg klippet hæk.
Jeg nåede lige at blive færdig i går morges inden der kom den ene mm, som der kunne blive til mig.
Der er så kommet 15 mm i en ordentlig tordenbyge i aftes... dejligt for nu slap jeg for at skulle i gang med at vande.
Ingen midsommer uden Hyld.
Jeg elsker duften men kan ikke fordrage Hyldedrik, så mine røde skærme får lov at blive siddende.
Under den en af mine efterhånden mange Stjerneskærme.
Jeg har en del navnesorter efterhånden men det her er en frøplante med kæmpe blomst
og her en mere. Jeg tror de skal sås friske for når bare de får lov at smide frø omkring sig myldrer det op med frøplanter her hos mig.
Selv om der er mange som har vist Pæoner får i lige et par stykker af mine.
Den røde her med en mørkbladet Staudeklematis i baggrunden har stået så flot men nattens regnvejr har vist gjort det af med den for i år...billedet er så fra i går.
I det bed står så også en Snabelkalle som jeg har fået for nogle rå siden
Hvert år tror jeg at den er væk men pludselig myldrer det op og så går det bare stærkt.
I æslernes have står en anden foræring..en flot Ridderspore.
Normalt har jeg ikke held med dem men den her smager åbenbart ikke godt for indtil videre har den fået lov at være i fred for sneglene.
Her Veronicastrum 'Cupid' Virginsk Ærenpris
Den her skulle have været flyttet i foråret men så langt nåede jeg ikke...den får for lidt lys hvor den står. Lisbeth er det mon den du også har og har du et navn på den..den bliver ret så høj og blomstrer nu.
Til sidst en af de sent blomstrende Geum
Geum 'Blazing Sunset' som starter med en gul knop, springer ud og er næsten gul, går over i orange og slutter med at være rød.
Under hækklipningen kom jeg i infight med en hveps.
Jeg render rundt med en ret så tyk hånd og i nat har Samson haft ondt i maven siden klokken to, så om jeg overhovedet kommer i omdrejninger i dag ved jeg ikke.
Nu virker det som om Samson er ved at få ro i maven, Bamse snorksover så måske skulle jeg også bare tage en lur.
Jeg kan jo også bare gå ud og pumpe kosten ;o))