24 mm var hvad vejrguderne havde at byde på den første nat i oktober... lidt en våd start må man sige.
Om det er forår, sommer eller efterår kan man næsten komme i tvivl om, hvis man kun ser på hvad der er i blomst...det her må være årets absolut sidste Lilje.
Oktobermarguriten passer jo meget godt med årstiden.
Påskeklokkerne kan ikke helt finde ud af det og nogen er begyndt at blomstre.
Kertepilurtene kan lidt endnu.
Flere af mine Stjerneskærm kommer med endnu en blomstring og det gør da bestemt ikke noget.
Tudseliljerne er også stadig fine
En af de røde Sølvlys som også kommer med lidt flere blomster.
Phlox paniculata 'Pure Feelings' er imponerende stor og flot i år
Den er tilsyneladende ligeglad med hvor meget vand der kommer, den står der bare og er strunk og flot.
Jeg er lige kommet hjem fra en kratluskertur for det er jo ingen hemmelighed at jeg bare venter på at kransesæsonen for alvor går i gang
Her en krans jeg lavede i morges indtil det fik regnet af.
Her en fra den anden dag.
Det var lidt nyt her fra det midtjyske.