Der bliver efter al sandsynlighed ikke officielt åben i min have mere i år, men indtil videre er det muligt at besøge min have efter aftale.
Alle de stauder der skulle blomstre i august blomstrer nu. Så snart der kommer vand...for det må vel komme engang... er planen at udnytte at meget er afblomstret... klippe det ned og få delt en masse af det jeg ikke nåede i foråret. Når vi kommer der til lukker jeg haven for besøg.
Her kommer bare lidt af det der blomstrer nu...
Der er en hel del Liljer i blomst, men som med meget andet går det alt for stærkt, så det er med at nyde dem mens de er her.
En enkelt Daglilje fik jeg taget billede af... dem er der også ved at være en del af i blomst.
En enkelt Hestemynte... også dem er der en del af.
Det samme med Floks, men her er det dog ikke alle der er i blomst endnu.
Her både hvid og blå Stormhat i børnehaven.
Her en lysegul Stormhat.
Nogen af frøplanterne får en sjov gråblå farve, så dem vil jeg helst se i blomst før jeg sælger dem.
Sjovt nok for har jeg nogen gråblå stående bliver de hurtigt solgt.
Hamphjortetrøst er lige ved at vise dens skønne gammelrosa farve.
En af de store... Malkanmalva
Kitabelia vitifolia
Det skønneste pelsværk... jeg skal altid lige hen og røre når jeg kommer forbi
Sanguisorba stipulata
Sanguisorba 'Pink Tanna' er også lige ved at springe ud.
Hvid Kongelys med de flotte høje spir.
Til dem der ikke er gul-forskrækket en af mine egne yndlinge.
Heliopsis 'Summer Night'
En Campanula et eller andet... kunne ikke lige finde skiltet.
Falsk Hamp eller staudehamp som jeg plejer at kalde den har vist aldrig været højere og flottere end i år.
Sørme om ikke vi havde noget som skulle forestille regnvejr i morges.
Med lidt god vilje kan man vist godt se det i luften op over kartoffelmarken.
En enkelt mm blev det nok til, men helt nyt at gå i haven og få våde handsker og blive beskidt.
Jeg har klippet en hel del af mine Geranium ned, så en del af dem kan nå at komme med en ny blomstring.
Plantesalget bliver selvfølgelig først lukket når sæsonen er slut og her kan man altid lave aftale om at komme forbi og se hvad der er. Hvis min plan lykkes vil der komme nyt hen i sensommeren.
Der var meget jeg ikke nåede at dele i foråret.