Jeg har tænkt en del over om jeg skulle lave dette indlæg eller ikke, men et par stykker har privat spurgt mig...hvad nu, kan du blive i huset og skal du nu ud og finde noget arbejde? Dejligt at nogen bekymrer sig om mig, så de har da krav på et svar.
Mit svar og fortælling vil blive ledsaget af nogle tilfældige billeder fra haven i dag. Så kan i jo selv bestemme om i bare vil se billeder.
Min fortælling starter 11 år tilbage i tiden efter at min mor var død.
Huset her er jo et mine forældre købte i 1964 da jeg var 4 år gammel.
Det har aldrig været på tale at jeg skulle hjem og overtage huset...sådan blev det bare pludselig.
Ja der var ikke langt fra tanke til handling. Vi havde været ude og se til huset og kørte så til Salten Marked og købte de 3 gæslinger som vi altid købte på det marked. Dengang boede vi nemlig på et lille nedlagt landbrug i Pårup. Hvordan vi kom til at snakke om at flytte ved jeg ikke men da vi nåede hjem til Pårup havde vi bestemt os til at flytte ud i mine forældres hus her på Præstegårdsvej.
Dengang passede jeg grise og det hele faldt sammen med at jeg i en periode var uden arbejde fordi ham jeg arbejdede for slog sig sammen med sønnen og der skulle bygges nye stalde og så skulle jeg starte igen og passe farestalden.
Senere da vi var flyttet her ud arbejdede jeg i et par år hos naboen også med at passe grise.
Jeg var ikke helt tilfreds med tingene og sagde op. Havde jeg vist at krisen kom havde jeg måske ikke gjort det, for nu var det pludselig ikke så let at finde et andet arbejde.
På et tidspunkt havde jeg 4 måneder på vores lokale plejecenter men noget fast arbejde fandt jeg ikke.
Da jeg næsten var ved at ryge ud af dagpengesystemet læste jeg om et iværksætterkursus. Lynhurtigt fik jeg det printet ud, tog over til min jobkonsulent, smed det på bordet og sagde...skaf en plads til mig på det kursus.
Det gjorde han så og så startede jeg for mig selv med åben have og mit kransebinderi.
Det kan man selvfølgelig ikke hverken leve eller dø af sådan fra den ene dag til den anden, men Niels var med på ideen og overtog en del af udgifterne. Det kunne jo også kun lade sig gøre fordi jeg er enebarn og havde arvet et næsten gældfrit hus.
Mon ikke jeg har været i gang 4 eller 5 år og det er gået lidt frem ad for hvert år.
Så blev Niels syg og døde så her tidligt forår og hvad så.
Sidste år da han giftede sig med mig gjorde han det jo nok for at sikre mig økonomisk men ingen skal sige at jeg tog ham for pengenes skyld. Ja jeg ved godt vi nok har levet i et mærkeligt forhold hvad penge angår men på det tidspunkt anede jeg ikke hvad der stod på hans konto og han vidste heller ikke hvad der stod på min. Penge har vist aldrig interesseret os, vi manglede ikke noget og havde en aftale om hvem der betalte hvad.
Det var først ca en måned før han døde at jeg fik at vide hvor meget han havde og omvendt.
Han har altid været en sparsommelig mand og der var nogen flere penge end jeg havde regnet med.
Skulle jeg lave indlægget skulle det være i dag, for i dag fik jeg så en opringning fra min bankrådgiver at nu var Niels' penge sat ind på min konto.
Jeg kan jo ikke 'købe' ham tilbage så bare sende en stille tak og glæde mig over at jeg nu har mulighed for at fortsætte med det jeg brænder for. Som jeg plejer at sige har jeg altid passet mit arbejde når jeg har haft noget men der er vist ingen af de arbejdsgivere jeg har haft som ikke har vidst at det var noget helt andet jeg ville og faktisk slet ikke havde tid til at arbejde. Jeg kan næsten ikke huske at jeg ikke har lavet planter og kranse i min fritid.
Niels ønskede jo også at jeg skulle fortsætte med at holde haven åben, lave planter og binde mine kranse, så det gør jeg. Jeg kan ikke leve i sus og dus men kan jeg skrabe penge sammen til mad og daglige fornødenheder til mig og dyrene + lidt til kan jeg klare mig i hvert fald nogen år frem i tiden ved at tage lidt af beholdningen til de faste udgifter.
Så svaret må jo blive...ja jeg kan blive i huset og nej jeg skal ikke ud og arbejde. Lige nu er der vist også mere end arbejde nok her efter et år hvor der ikke rigtig er blevet gjort det der skulle gøres.
Denne havesæson er jo mere eller mindre gået i skudder mudder men tiden flyver af sted og pludselig skal jeg i gang med at lave kranse og så glæder jeg mig til at starte på en frisk til næste år.
Jeg føler mig bare så klar til at starte på en ny epoke af mit liv.
Rigtig god weekend!