lørdag den 2. maj 2015

Et par nye Anemoner

I dag har vi været til plantemarked i Struer og der kommer jo som regel altid lidt nyt med hjem.
 
 




Anemone Gigante Rubra
En Anemone med noget større blomster end de fleste andre Anemoner.
 

 
Anemone nemorosa 'Pink Delight'
Den ligner jo lidt den jeg kalder almindelig dobbelt hvid men den er faktisk meget sart rosa
og i hvert fald lyserød på bagsiden.
 
Og så fik jeg fat på denne helt specielle Floks
Fik lige lov at tage et billede af skiltet så jeg kan huske hvordan den ser ud.
 


 
 
 


torsdag den 30. april 2015

Anemonella

 
Bare et kort lille indlæg om de 3 Anemonella som jeg har indtil nu.
Hvis vi kommer af sted til nogle plantemarkeder, skal jeg vist på jagt efter nogle flere. Selv om de er bitte små er de nu meget søde.
 
 
Først en lyserød/lyslilla dobbelt.
 
En hvid dobbelt
 
Og til sidst en grøn dobbelt.
 
 


 
 


onsdag den 29. april 2015

Små sorte og en hvid

 

 
Lige i øjeblikket myldrer det op i gruset med små sorte Hornvioler
Vi render og hopper rundt imellem dem, for de får da lov at stå til de begynder at sætte frø.
 
I drivhuset var denne her Kalla sprunget ud den anden dag.
En plante som jeg har fået af en havebekendt og som blomstrer her hos mig for første gang.
Ikke en ad de nymodens Kallaer som man kan købe i blomst rundt omkring men den oldemor havde.
 
 
En lille opdatering på gemalens sygdom. Han starter på første kemobehandling i morgen og skal så have en hver 14. dag i 3 måneder. Så ser de på om det er blevet mindre og så må vi tage den der fra.
Min udfordring bliver at overtage madlavningen og få lokket noget mad i ham. Noget med at vende madpyramiden om og så ellers mellemmåltider, kager, is, chips, og den slags. Hvis nogen har ideer til små lækre retter med masser af kalorier og proteiner modtages de med tak. Jeg er jo ikke den store kok, ja faktisk hader jeg at lave mad.
 
 

mandag den 27. april 2015

Anemonetid


Den ganske almindelige dobbelte Anemone har jeg i rå mængder i dette Hostabed.
 

Mangler navnet på denne her.
 

Er købt for at skulle være Anemone 'Green Dream'
 

Denne skulle være Anemone 'Green Finger'
 

Anemone 'Blue Eyes'
Der er kun en enkelt som er ved at få det blå øje. Det får de nemlig først efter nogle dage.
 

 
Lysgul har jeg også mange af.
 

 
Mørkgul med noget mindre blomst.
Jeg har også et par enkelte planter med dobbelt mørkgul blomst
 

Anemone 'Robinsoniana' havde jeg en pæn plet af.
Det har jeg så ikke mere for der er vist en mosegris der har ædt dem.
 

 
Den lyserøde har jeg vist en gang.
Efter nogle dage fandt jeg ud af at den også er svagt lyserød inden i.
 
Det var så vist min Anemonesamling indtil videre.
 


 
 


 


 
 
 
 


søndag den 26. april 2015

Afsløringen og en trist besked

Her er så afsløringen af hvad det var der holdt i indkørslen.

Mit nye køretøj, det blå lyn.

Jeg har aldrig haft kørekort men nu har jeg da 'en bil'
Jeg har tænkt meget over om jeg skulle fortælle hvorfor jeg har fået den men har valgt at gøre det.
For et stykke tid siden begyndte gemalen at skrante og har nu været til en række undersøgelser og i fredags fik vi så dommen...tyktarmskræft som har spredt sig til leveren. Vi var forberedt på at det nok var kræft men havde håbet på at en operation kunne klare det. Nu skal han i gang med kemo og så må vi bare håbe, at han er en af dem det virker på og at han ikke får alt for mange trælse bivirkninger.
Nu ved i hvorfor der måske pludselig bliver langt mellem mine indlæg og hvorfor jeg nok ikke får kommenteret ret meget rundt omkring. I den kommende tid kommer vi til at leve fra dag til dag og om jeg kommer til plantemarkederne på Gimsinghoved og Hald Hovedgård i næste weekend kan jeg slet ikke sige noget om nu.
 
God søndag til alle.