onsdag den 2. december 2015

2. december

Pyh hvor jeg sveder...har vist raget et eller andet til mig så jeg har lidt feber.
Måske er det fordi jeg nærmest har vredet hjernen af led...hvis man altså kan det.
Jeg har lige fået et par små bitte skøjter...kan ikke finde noget nummer men 28-30 vil jeg tro...de er bare så nuttede. De skulle bare bruges i min julepyntning og med alt det regn og fugt skulle de ikke være udendørs.

Altså måtte jeg jo finde en plads til dem inde og det kom der det her ud af.

I mine gemmer havde jeg et gammelt vindue og her kunne de hænge.
Vinduet blev pyntet med en tekst som passer til...og dog der er næsten 10 graders varme så sne og is må vi vist tænke os til. Bag ved vinduet står der en krukke med Fyr som hænger ud af den rude der mangler.
 
På gulvet et gammelt lerfad fyldt med nogen af alle de julekugler jeg købte for en slik i en genbrug sidste år...så kom der da også nogen af dem i anvendelse.
 
Oven over hænger der en gammel lyskæde, et par Lærkegrene med masser af kogler og 3 snebolde.

Sneboldene er hjemmelavede...bare en flamingokugle smurt ind i trælim og drysset med grødris.
 
Min mormors gamle rok kunne også lige være der.
 
Jeg er spændt på hvad gemalen siger når han kommer hjem, men han er så vandt til mine skøre påfund. Når bare der ikke er blomster eller julepynt i hans seng er han vist tilfreds.
 
Glædelig 2. december til alle.
 
 
 
 


10 kommentarer:

  1. Flot ser det ud - du er god til at finde på. Den med julekuglerne i lerfadet er rigtig god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker. Ja et fad med lidt grønt og kogler og kugler der kan de fleste være med.

      Slet
  2. Hvor er det altså hyggeligt:-) og sidder og smiler ved den sidste bemærkning;-) Jeg begyndte at pynte lidt til jul i går, og ved, ved gud ikke hvad der går af Kim, men han mener der mangler julepynt, han har aldrig udtrykt at han er vild med alt det julen, men det er noget med alderen siger min mor;-) jeg kan slet ikke finde mit pyntegen ordentligt frem i år, ingen unger at tage hensyn til, så det er helt nyt for mig....nu bestemmer jeg helt selv, ellers må Kim komme på banen, hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker Anette. Niels roste det sørme da han kom hjem, så måske er vores mænd slet ikke så trætte af jul som de nogen gange giver udtryk for. Håber du finder dit pyntegen...det er også først nu jeg har fundet mit.

      Slet
  3. Håber at du får det bedre og du ikke har fået dig en influenza.
    Det ser hyggeligt ud med vindue og tekst. Du er god til at skabe hygge med grønt, pynt og lys. Dejligt at se på.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten...jo jeg har det vist bedre.

      Slet
  4. Hvor er det et fint stilleben du har lavet... Det ser bare godt ud... Søde skøjter

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne...ja de små skøjter er jeg også helt pjattet med.

      Slet
  5. Hov... min første kommentar gik ikke igennem?? Prøver lige igen.

    Jeg syntes det er SÅ fint som du har dekoreret. De små skøjter og det gamle vindue. Det ser dejligt ud. Jeg kan godt forstå du er glad for skøjterne - det ville jeg også være.
    Julehyggen har indtaget dit lille hjem :-) Jeg håber du snart kommer på højkant igen - måske nu du kan nyde en fin og færdig juledekoration.
    Mange julehilsner Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susan...altså er de nisser nu på spil igen :o)) Jo julehyggen er ved at indfinde sig og jeg er heldigvis frisk igen.

      Slet