søndag den 20. december 2015

20.december

Nu vil jeg altså have et par småkager og en iskold cola...det trænger jeg til.
Det var vist for tidlig at jeg i går fik skrevet at det var hyggeligt at være syg, når der ikke var noget særligt man skulle nå. I nat engang hostede jeg så meget at jeg fik en fibersprængning mellem et par ribben...av for den da også. Endelig faldt jeg i søvn og vågnede først kl. 7.30...i min verden midt på formiddagen. Det jeg skulle hygge mig med i morges har jeg slet ikke fået begyndt på endnu....dagen er da alt for kort når man kommer så sent op. Efter morgenmaden skulle der handles lidt og da vi kom hjem var boden halv tom. Jeg plejer ikke at sælge ret mange i december, så lige nu er der kun gang i den lille bod for ikke at brændende inde med en hel masse kranse. Nu er der så blevet fyldt lidt op igen...jeg troede jo ellers at jeg havde holdt juleferie fra binderiet til salg.

 
Her kommer lige opskriften på småkagerne forrest i billedet.
 
1dl. sukker
1 dl. hørfrø
1 dl. sesamfrø
1 dl. solsikkefrø
2 dl. havregryn
2 spsk. mel
2 spsk. bagepulver
1 æg
1½ dl flydende margarine
200 g. groftrevet marcipan
 
Alt røres sammen og sættes på bageplader i små toppe som lige trykkes lidt flade.
Bages 8-10 minutter ved 180 grader.
 
God 4. søndag i advent...det der nu er tilbage af den.

15 kommentarer:

  1. Det var en spændende opskrift med kærner og frø, men jeg er færdig for i år med småkagerne, tror jeg nok.
    God bedring - det lyder ikke rart med hosten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth...ja jeg plejer at sige at de småkager er noget så sunde eller i det mindste er det da lidt noget andet. Hosten har opført sig pænt i dag, så nu håber jeg bare ikke det vil drille i nat.

      Slet
  2. Hej Rita.Surt med hoste...........her er det manden der hoster på anden uge.
    Men AV med en fiber.Her har jeg lige bagt vanilijekranse...........viser dem i mit nye indlæg.
    Men dine ser også spændende ud.
    Og kl.7.30 sover jeg da endnu.Men vi sidder også oppe til over midnat.
    God bedring med hosten knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette...jo det går vist lidt bedre med hosten. Jeg har jo altid været AA menneske så for mig er kl 7,30 virkelig sent at vågne men så har jeg jo også sovet i flere timer når du går i seng.

      Slet
  3. Tak for en, tror jeg, sund småkage opskrift.......og rigtigt god bedring til dig.
    God jul herfra!
    Kærlig hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingeborg...ja skal vi ikke blive enige om at de må være lidt sunde med alle de fuglefrø som gemalen kalder dem.

      Slet
  4. Her har hosten også overtaget - især om aftenen! Heldigvis har jeg det fint og kan overkomme noget, selvom jeg bliver træt. Dejligt med gang i boden - skønt, når folk kan lide det, man laver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den forbistrede hoste men nu synes jeg da energien så småt er ved at vende tilbage.

      Slet
  5. Kære Rita Håber så inderligt at du har det bedre og hosten holder sig i ro så du kan få sovet. Kagerne ser lækre ud! Det er dejligt du får solgt kranse og så mange så kan glæde sig over dine flotte dekorationer. Jule kram Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina...jo nu synes jeg det er ved at vende og en god nats søvn uden ret meget hosten har hjulpet på det.

      Slet
  6. Åh Rita nu må du passe lidt på dig selv. det lyder da ikke godt med din hosten og så ligefrem en fibersprængning. Det lyder ikke behageligt.
    Men du er sej som du alligevel kommer ud at handle, lige får lavet noget til boden og sikkert en masse andet.
    Men jeg kan godt forstå at din bod bliver hurtig tømt for du laver nogle rigtig fine kranse.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig jeg skal nok passe på mig selv og jeg tror såmænd det har hjulpet lidt at komme lidt i gang igen. Med nogle gode pauser ind imellem skal det nok gå.

      Slet
    2. stilstand er heller ikke godt.men det som du gør med pauser ind imellem lyder som en rigtig god ide :-)

      Slet
  7. Uhmmm, de småkager må prøves, men skifter nok margarinen ud med smør! Fortsat god bedring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Jeg har også prøvet dine nøddedrømme men med mandler og så havde jeg ingen vaniljesukker, så der kom lakridsrodspulver i...det blev ret godt.

      Slet