søndag den 28. februar 2016

Bamse



Hej med jer..jeg hedder Bamse og er næsten 8 uger gammel.
Jeg er af racen hul i naboens hæk. Min morfar er gravhund og min mormor er en ungarsk vizsla...det kom der så min mor ud af. Hun fik så besøg af en islandsk fårehund, så jeg  næsten hel international.

I dag har jeg haft besøg af min nye far og mor..her er jeg i armene på min nye far.

Far solen skinner, skal jeg ikke lyne din jakke ned.
 

Her er jeg sammen med min bror Balou...øv han er stærkere end mig.
 
Jeg må hellere gå hen til min far igen, måske vil han passe på mig.
Min mor har jeg også hilst på...hun har nogle dejlige ører som man kan bide i og sådan en mærkelig tingest som hun kalder en mobiltelefon, men jeg er alt for lille til at få sådan en, siger hun.
På onsdag bliver jeg 8 uger og så flytter jeg til Bording Kirkeby for at blive gartnerlærling...jeg er allerede begyndt at øve mig i at grave planter op. Det bliver lidt spændende men nok også lidt farligt for jeg får 3 søskende. En hundestorebror som hedder Samson, en kattebror som hedder Bette Skid og så en skrap storesøster kat som hedder Prinsessen. Jeg har også kattesøskende her hvor jeg bor nu, så dem er jeg ikke bange for...vi ses nok senere.
 
Hvis jeg ellers kan få et ord indført for det lille sludderhoved har vi altså bestemt os for at udvide familien med en hvalp og så se hvad Samson siger til det. Han er jo vant til andre hunde ude fra hundeskoven og da Bette Skid kom og spurgte om han måtte bo her gik der kun en dag eller to før han var en del af familien, så vi håber det går. Da vi fik Samson havde vi ham sammen med vores gamle hund Vaggi i et godt stykke tid og de havde meget ud af hinanden. Jeg har kigget efter hvalpe flere steder men bare ikke fundet den der gik lige i hjertet men det gjorde de her så, så siden jeg så dem på et billede første gang i går og til jeg ved middagstid fik lov at købe Bamse var jeg total skruk...godt jeg kun skal vente til onsdag med at få ham med hjem.
 
 

24 kommentarer:

  1. Hej Rita
    Stort tillykke med det nye familiemedlem, hvor er han skøn ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heide...jeg er godt nok spændt på at se hvad Samson siger til at blive storebror.

      Slet
  2. Herlig beslutning, sådan har jeg jo også gjort. Tillykke med det lille ny familiemedlem, de har så meget glæde af hinanden sådan et par størrelser. Selv vores gamle Vicky livede op, da Schippo kom til. Dejlig lille vovse, som I nok skal få meget glæde af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Ja jeg håber virkelig de kan få glæde af hinanden og også at Niels kan få glæde af den. Håber det her er den rigtige løsning for jeg kan ikke rigtig overskue, hvis jeg nu må af med Samson midt i at Niels måske er blevet mere syg.

      Slet
  3. Hej Rita.Stort tillykke med det nye medlem af familien...........han er da bare nuttet.
    Spændende om han falder til.
    God søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette...det håber jeg virkelig at han gør. Samson har altid været venlig over for andre hunde han har mødt og når han ret hurtig kunne acceptere en ny kat håber jeg også han kan klare at få en lillebror hund.

      Slet
  4. Stort tillykke med jeres nye familiemedlem, han ser rigtig dejlig ud. Små hvalpe er bare så søde, og ikke til at stå for :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vivi og sjovt at du lige valgte at vise billeder af jeres hund samtidig, jeg ar tit tænkt på om i mon havde hund.

      Slet
  5. Kære Rita
    Stort tillykke med den lille ny - Hvor er han da bare kær
    De bedste ønsker til jer alle. Knus og Hils

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Sanne og jeg skulle også hilse.

      Slet
  6. Hej Rita
    Tillykke med det lille nye energibundt, dejligt med en gartnerlærling der kan hjælpe med gravearbejdet.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingeborg. Nu må vi se om vi kan blive enige om hvor der skal graves huller ;o))

      Slet
  7. Dejligt Rita, tillykke med den lille ny.
    Vi har også lige bestilt en hund mere. Vores hund er godt nok kun 8 år, men desværre kan hun ikke rigtig bruges til jagt længere, så Javsen er nødt til at have en han kan tage med på jagt. Men det er nu også en rigtig god ide, at have den nye hund sammen med en ældre, det bliver faktisk lidt lettere af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene..ja sidst vi fik ny hund gik det godt med at have to i et stykke tid, så jeg håber det bliver det samme denne gang. Du må da lige vise billeder når i får jeres .

      Slet
  8. Åh, hvor er han bare dejlig!

    SvarSlet
  9. nåhhhhhh hvor er han da sød den lille bamse, ham havde jeg også forelsket mig i med det samme. Hvor er han bare herlig og jeg er helt sikker på at I nok skal få nogle hyggelige timer sammen alle sammen. Og så er Samson heller ikke længere i mindretal i forhold til bette skid og prinsessen.
    Vi har talt om det samme ad flere gange, og i efteråret var det lige ved at vi kunne få en jackie til jack, men det blev bare ikke til alligevel. Lige nu har vi sat det i bero, så Jack må nøjes med os hvilket jeg tror han er godt tilfreds med.

    Endnu engang tillykke med Bamse og det bliver spændende når han skal hentes kære Rita og Bent :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten...ja det bliver spændende at få ham hjem og se hvad Samson siger til at få en lillebror..

      Slet
  10. Hvor er han kær:-))) og kan levende forestille mig hvor meget du/i glæder jer til onsdag, stort tillykke med den bette bamse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette...jo vi glæder os til onsdag. Har lige fundet en stor kraftig papkasse Bamse kan sove i til at begynde med. Samson kigger mærkeligt på den og så på mig...mor der kan jeg da ikke være, hvem skal så bo der.

      Slet
  11. Hvor er han da bare sød. Hul i naboens hæk ser ud til at være en meget fin race. Nogle kvinder bliver skruk, når de ser babyer. Jeg bliver det, når jeg ser hundhvalpe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen...ja hundehvalpe kan også gøre mig skruk...glæder mig bare så meget til at få ham hjem.

      Slet
  12. wiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii så er det i morgen du atter bliver mor og til den skønneste lille bamse.
    Hvor er han da bedårende. Slet ikke til at stå for.
    Og så skal han i lære og er allerede gået i træning hi hi hi.
    Glæder mig til at følge ham:)

    Rigtig skøn dag og nu skal du kun sove en gang mere...
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er sååå spændende og kan næsten ikke vente. Det bliver sikkert også hårdt at blive mor igen men glæder mig bare så meget.

      Slet