torsdag den 17. november 2016

Et let hjerte

Mange spørger om jeg selv laver alle mine halmkranse og underlag og ja det gør jeg.
Jeg vil prøve at vise hvordan jeg laver et halmhjerte, hvor formen virkelig er skarpt markeret og som kan laves af de fleste.
 
Jeg starter med at lave en pølse af halm og binder vindseltråd om den.

Så former jeg en lille rund kugle af halm som jeg trykker lidt flad.

Vipper de to ender af halmpølsen rundt om og binder så kuglen nu er blevet det midterste af et halv hjerte.

Laver en mere tilsvarende og nu begynder det jo at ligne et hjerte.

De to halvdele bindes sammen og for at holde dem sammen for oven klipper jeg et lille stykke hegnstråd eller en pind og stikker ind i hver halvdel og trykker dem sammen...en klat lim fra limpistolen kan også bruges.

Så er det bare at klippe det halm af som stritter ud  og vupti har man et halmhjerte klar til at blive pyntet. De kan laves små eller store som man har lyst og vil man have et skævt hjerte tvinger man bare spidsen til den ene side.
 
Den på det første billede lavede jeg til mig selv en dag jeg havde god tid.
Den skal nok pyntes med lidt grønt og bling bling til jul men indtil videre hænger den bare ude i min gang. De fleste bliver jo pyntet med forskelligt grønt og lidt kogler og havner i boden.




 
Tiden flyver af sted men endelig fik jeg da tid til at lave et indlæg. Håber i bærer over med mig for jeg får heller ikke smidt ret mange kommentarer rundt omkring i øjeblikket.
 
 
 



11 kommentarer:

  1. Hej Rita
    Der er flere af bloggerne, der har deres travle tid nu, du er en af dem, det er tilgivet :)
    Tak for undervisningen.

    SvarSlet
  2. Kære Rita Er helt vild, hvor er de smukke dine hjerter, fuldstændig forelsket i dem. Knus Tina

    SvarSlet
  3. Smukke hjerter:) Tak for undervisningen - måske vil jeg forsøge mig udi hjertebinderi:)

    SvarSlet
  4. Kære Rita
    Hvor er dine hjerter bare smukke, og dejligt med billeder og skrift, så man selv kan prøve sig med at lave dem. Tusinde tak for det.
    Rigtig god weekend 💕

    Knus Lone

    SvarSlet
  5. Smart !! Og tak for den fine instruktion til dem der har mod på at gå i gang, jeg er selv ikke god til det, men nyder at se dine imponerende kreationer.
    Du læser bare blogs når du har tid - man skal jo ikke stresse over det.

    SvarSlet
  6. Tak for jeres kommentarer og søde ord. Der er ikke meget tid til at lave indlæg i øjeblikket men i går holdt jeg sørme næsten fri hele eftermiddagen. Sidst på dagen blev der så solgt 5 i løbet af et par timer, så jeg må i gang igen når jeg har fået morgenmad.
    God weekend til jer alle.

    SvarSlet
  7. Super lækker gennemgang Rita. Så blev jeg så klog. Det vil jeg virkelig prøve.
    Smukke smukke hjerter du viser os i dag. Kan godt forstå der er gang i salget.

    Rigtig skøn weekend
    Charlotte

    SvarSlet
  8. God gennemgang af at lave et halmhjerte, hvor er de fine alle de hjerter du har pyntet på forskellig vis :-)

    SvarSlet
  9. Kære Rita. Smukt og enkelt, tusinde tak for deling af opskriften:-) Så begynder mit kreative gen straks at lege med tanken om selv, at udvikle mere på den ide. Jeg håber du får solgt en masse kranse og hjerter.. At hundene trives trods din travlhed.. Bare Samson ikke laver for mange unoder... :-) God arbejdslyst. Kærligst Merete

    SvarSlet
  10. Supergod vejledning. Tak!!! Det vil jeg prøve.

    Den der kongelys, du ved, fik igen frost, før den fik sat frø. Den er meget sen. Jeg prøver nu alligevel at plukke lidt af den - måske er der et enkelt frø, der har nået at modne.

    Vh, Karen

    SvarSlet