Så fik jeg holdt den første Påskeklokkedag. Der kom ikke så mange men de der kom var både købe og spørgelystne, så det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Et af spørgsmålene var, hvordan formere du dem ...deler du dem eller hvad. Jeg gør jo nærmest ingenting det klarer de helt selv med god hjælp fra de bier som i disse dage tumler lystigt fra blomst til blomst.
Her er så resultatet masser af kimplanter som er spiret frem her meget tidligt forår...ja nogen gange kan man se at de begynder at spire midt om vinteren, hvis det er mildt. Det er de frø som de smed efter blomstringen sidste år og som modner et stykke ud på sommeren. Vil man så dem skal man altså have fat på helt friske frø. Jeg har læst et sted at Påskeklokkefrø skal have en varm periode for at spire så ikke noget med at gemme dem i køleskabet, nej de skal i jorden med det samme.
Jeg lader dem bare så sig selv og lader de stærkeste overleve. Hvis jeg gør noget er det at luge dem væk som står tættest på moderplanten for at den ikke bliver helt kvalt i frøplanter.
Efter et år ser de sådan ud.
Her har jeg gravet nogen op så i kan se hvor store de er.
Her er så en klump som ikke er blevet flyttet sidste år, altså to år gamle planter.
Da de blev skilt ad var der 8 planter i forskellige størrelser.
Her har jeg så samlet en del af de små planter i en palleramme under et træ og her får de lov at stå et år før de bliver plantet ud i et bed.
Jeg startede jo nemlig dagen med at næsten få tømt pallerammen for dem der stod der i.
Her nede bag ved mødding, brændeskur og diverse rod er der et smalt bed og i kanten af den har der stået en række af de dobbelte. En hel del af dem flyttede jo hjemmefra i går, så der måtte plantes nogle nye.
Alt det her er jo logik for perlehøns for mange men jeg fandt jo også ud af i går at ikke alle ved hvordan de formeres...derfor dette indlæg.
Så kommer der en advarsel for nu kommer der en stribe billeder af det jeg...eller bierne har fået ud af de 3 dobbelte jeg købte for snart mange år siden.
Det her er så en blomst fra hver af de 3 dobbelte som det hele startede med.
Resten af de mange billeder er frøplanter fundet under de tre som står helt for sig selv under en stor Magnolie.
Den her er helt speciel for den blomstrer nærmest året rundt.
Sidste år i august stod den med lige så mange blomster som den gør nu.
Er i med i nu eller har i bare tænkt..får det da aldrig en ende med alle de påskeklokker. Jeg elsker at gå og vende dem ude i haven, men lige så meget at få så mange sat op ved siden af hinanden, så man rigtig kan se, hvor forskellige de er.
Ikke alle er sprunget ud endnu men nu skal jeg snart til at udvælge dem der skal blive her og så er der jo nok en del som får lov at flytte hjemmefra. Om jeg sætter en pind ved dem jeg vil af med eller flytter dem til et bed i køkkenhaven ved jeg ikke helt endnu, men kommer i forbi er der altid åben efter aftale, hvis i vil købe et par stykker med hjem.
Hej Rita. Jeg nød dem alle, hvor er de bare fine. Godt at høre at der var fint salg. Ærgerligt at jeg bor så langt væk og tak for et informativt indlæg, specielt var det dejligt at se kimplanterne. Jeg er tit i tvivl om hvordan kimplanter af stauder ser ud. Så jeg har nok luget en masse væk i løbet af min tid som haveejer :-). Mange hilsner Mette
SvarSletPræcis sådan gør mine påskeklokker også, det må de gerne. Jeg håber, jeg en gang får spændende frøplanter som dine. Nu har jeg i hvert fald fundet en dobbelt mere. Jeg er imponeret over den, der blomstrer hele året.
SvarSletJeg sidder her og sukker og siger Ihh og Åhh Og Nåååe, hvor er de smukke. Hvis altså bare mine påskeklokker ville gro som dine og blande sig, men det vil de ikke. Jeg er da også helt vild med den der blomstre hele året.
SvarSletKnus fra Mig.
Hvor er de fine dine påskeklokker! Jeg har én slags, den kaster ikke mange frølinger af sig, men en smule bliver det da til. Mine juleroser er dog flittige, og jeg har formeret lidt, men jeg tror, jeg har gravet dem for tidligt op, for der har været stort spild. Nu får de lov at stå et år!
SvarSletÅhh hvor er de bare utroligt smukke. Glæder mig så meget til juni og til at besøge dig. Tror jeg får meget inspiration
SvarSletRigtig dejlig dag til dig
Knus Lone
Tak for jeres kommentarer. Det er lidt sjovt med de Påskeklokker for hos mig er det nærmest ukrudt og andre kan ikke få dem til at gro og ser aldrig en eneste frøplante.
SvarSletJa det er helt utroligt men fantastisk at 3 dobbelte påskeklokker kan give så mange skønne forskellige frøplanter. Jeg blev begejstret over alle dine billeder.
SvarSletSidste år hentede jeg to store planter hos dig og de står så flot lige nu, også dobbelte, som jeg er så glad for.
Kh. Ingeborg