tirsdag den 28. juli 2015

Endnu en tur

Gemalen ville gerne på tur i dag og i hans situation skal man gøre lige det man har mest lyst til...ingen ved hvornår det er for sent. Målet var sandskulpturerne i Søndervig.
Først skulle vi nu lige en tur ned på havnen i Ringkøbing og der havde nogle motorsavskunstnere været i gang.
 


Her en tre stykker af dem jeg fandt mest spændende.
 
Det var en tillægsgevinst for det havde jo ligesom ikke så meget med sand at gøre.
 





Det fandt vi dog senere og her et lille udpluk af det der var at se.
Efter et par ture rundt var gemalen træt og vi vente næsen mod det midtjyske igen.
 


Vi var blevet godt sultne, så da vi havde fundet lidt mad kørte vi igen til Ringkøbing, hvor vi fandt os en hyggelig plet med udsigt ud over fjorden.
 
På vej hjem kom der flere og flere sorte skyer og da vi nåede omkring Herning begyndte det da også at regne.
 
Da vi nåede hjem stod det ned i lårfede stråler, så faktisk sad vi i bilen lidt før det stilnede lidt af så vi kunne komme ind. Jeg ved ikke om vejrguderne har læst at jeg godt kunne bruge lidt mere vand for de havde smidt 25 mm i min regnmåler :o))
 
Nu tænker i sikkert...det kan da ikke passe at hun slet ikke har set eller købt blomster.
 
Nej selvfølgelig kan det ikke det for vi kom jo lige forbi Enemærkets Hostahave, men fjolset her glemte jo at tage billeder...måske fordi vi har været der flere gange og vi havde jo ikke set Ester og Vilhelm siden plantemarkedet på Hald Hovedgård, så der var meget der lige skulle snakkes om.
En enkelt ny Hosta kom der da også med hjem. Den hedder Planet X.


 
 
 
 


søndag den 26. juli 2015

Ud og nyde regnen!

Ja jeg ved godt jeg er skør men jeg kan godt lide at gå ude i regnen, når det efter lang tids tørke endelig begynder at regne. Det gjorde jeg også i går morges da jeg havde fået fodret grisene.
Uden yderligere kommentarer lidt billeder af det der stod og lyste op.
 








På sådan en regnvåd morgen er det helt klart de lyse farver der tiltrækker sig opmærksomheden.
Her blev det kun til sølle 22 mm, så for min skyld må der gerne komme noget mere vand i stedet for alt det blæst.


lørdag den 25. juli 2015

Fortsættelse på turen


Vi kom lige forbi Vester Palsgård en gammel skovriddergård som i dag er omdannet til skovmuseum, så der skulle vi da ind og snuse rundt...jeg elsker jo gammelt ragelse som gemalen kalder det.
 

Fra skovridderens kontor.
 


Stuen
 
Spisestuen
 


I køkkenet var der en bestemt ting som jeg med det samme fik øje på...sådan en har jeg nemlig også.
 
Her mit eksemplar som naboen kom med til mig. Han var sikker på at jeg vidste hvad det var men jeg måtte have lidt hjælp og smed et billede på FB. Der kom mange sjove forslag men så fik jeg en privat besked fra en dame som skrev at den er til at varme strygejern på. Det er det forslag jeg indtil videre tror mest på. Skriv endelig, hvis i ved noget om den sjove tingest.
 
Ovenpå er der forskellige udstillinger så der går vi op nu.
 

 I et af rummene var der indrettet en gammel frisørsalon.
 
Gemalen havde noget kig på denne her gamle motorsav...samme årgang som ham selv.
Han var nu glad for at han ikke var skovarbejder den gang for den var godt nok stor.
 
Jeg har jo lidt en svaghed for gamle dåser...her en samling fra Kjeldsens småkager.
Jeg har selv nogen af de ældste nederst i højre hjørne i min samling.
 
Der er meget meget mere og vi skal da helt sikkert ud og snuse rundt igen.
Det koster ganske gratis at komme ind, så det er bare at køre der ud.
Vester Palsgaard Skovmuseum
Palsgårdvej 9
7362 Hampen
 
 
 
 
 
 


fredag den 24. juli 2015

Vores bryllupsgave

Når man sådan holder surpricebryllup får man selvfølgelig ikke så mange bryllupsgaver og det var jo bestemt heller ikke meningen. Gemalen er jo stadig medlem af personaleforeningen fordi han har været afløser på vores lokale genbrugsplads, så de måtte af med 500 kr. Jeg spurgte ham hvad vi skulle købe for dem og svaret var...er der ikke nogen blomster du ønsker dig. Tåbeligt spørgsmål for selvfølgelig er der da det. Jeg har tit siddet og savlet over de lidt anderledes Streptocarpus som kan bestilles i udlandet, så nu skulle det være.
 
Her er de så en uge efter vi fik dem.
De er bestilt i Belgien og vi måtte vente lidt på dem, for på et tidspunkt sendte de ikke planter, da de havde 37 grader der nede.
 







Der er godt gang i det fleste af dem.
 
Sådan så de ud da de kom for nøjagtig en uge siden.
Er det ikke helt vildt så hurtigt de gror og har rettet sig?
 
 
Jeg ved godt jeg mangler anden halvdel af vores tur den anden dag, men en veninde havde spurgt hvordan det gik med de nye Streptocarpus og så valgte jeg at lave et indlæg om dem her.
 
 


 
 


 







 
 
 

 
 


tirsdag den 21. juli 2015

Ud på tur i den danske natur

I dag har vi været på tur...ikke så langt væk, men et område vi holder meget af...området omkring Hampen sø.
 

En af Danmarks reneste søer og en lidt sjov sø. I denne ende hvor der er indkørsel fra hovedvej A13 er der ganske lavt vand et langt stykke ud.

På vej ind gennem skoven, en smutvej om til Hampen Bjergvej, hvor man også kan komme ned til søen.
 



Her er vi så kommet om til nordsiden af søen, hvor man også kan gå i vandet. Her skal man så ikke lide af 'dybdeskræk' eller hvad sådan noget hedder, for kommer man et stykke ud er der pludselig 13-14 meter til bunden.
 
Fint rent vand.
Hampen sø er den næsthøjest beliggende sø i Jylland..79 meter over havet.
Vi skulle ikke ud og bade så turen gik videre.
 

Ikke en eneste bil mødte vi, så vi kunne rigtig nyde turen videre ind i skoven.


 
Her er vi så kommet til endnu en sø...Thorup sø.
Fin udsigt mens vi sad i bilen og spiste...var ved at blæse væk da jeg var ude og tage billeder.
 
Lidt sjovt at der kun er to kilometer mellem de to søer men alligevel afvander de til henholdsvis Vesterhavet og Kattegat, så her er vi lige midt i Jylland.

Lidt længere omme kunne vi se noget der lignede en badebro.
Her fandt gemalen sig en udsigtsbænk, mens jeg snusede lidt rundt.
 
I vandet skulle jeg bestemt ikke. For det første er det slet ikke klart som i Hampen sø og så fandt jeg resterne af et fiskeskelet, som myldrede med igler.

Så var det her fund på vej ud på badebroen langt mere spændende.
Desværre et dårligt billede men det er altså den lille fine Kragefod (Potentilla palustris)
 
Fortsættelse følger....