lørdag den 13. maj 2017

En fantastisk havedag

Endelig noget der minder om forår.

Dagen startede ca  kl 5.30 med en morgentur i mindelunden med drengene.
 
Jeg var i haven inden kl. var 7 og fik plantet lidt mere i bedet ved grisegården.
Der er blevet fjernet noget og på længere sigt skal det være et lilla bed.
Jeg har nemlig kun lilla rundt om det gamle drivhus og der er for skygget for noget af det.

Den her yndige lille sag som er spiret frem i gruset kunne da fint have passet i bedet, men havde altså valgt at så sig lidt der fra.
 
Ind imellem må jeg lige ned og se til mine Geum.
Alle de nye jeg fik sidste år er bare plantet i et køkkenhavebed og der er kun få af dem jeg har set i blomst.


Jeg er begyndt på et indlæg, hvor der forhåbentlig kommer billeder af næsten alle sammen, men det kommer vi tilbage til, de er jo først lige begyndt at blomstre.
 
Jeg har sørme fået ryddet op rundt om mit udendørs pottebord, men glemte da at tage både før og efter billeder. 3 store kurvfulde blade og grene var der da jeg havde fået samlet alle de potter sammen som hr. Storm havde leget med. I den sidste håndfuld blade fandt jeg denne lille lidt fortumlede fyr.
Da han havde fået varmen i min hånd blev han nu ret så sprælsk... elsker små Skrubtudser.
 
Tro nu ikke at jeg kun sælger planter.
Det her er mine ny indkøb i år + den kasse der stadig står i drivhuset.
Mange af dem kommer i et 'på vent bed' så jeg kan se farven og finde ud af hvad der skal graves op for at få plads til dem...som en havebekendt siger...livet er for kort til kedelige stauder og jeg elsker at afprøve nye spændende stauder.
 
Til sidst min morsdagsgave fra drengene.
Thi hi det er jo mig der bestyrer deres lommepenge og der bliver nok også til hundeguffere til dem.
 
God lørdag aften der ude.
 
 
 
 
 
 

8 kommentarer:

  1. Det var da en del indkøb der - det bliver spændende at se dem an. Det har været en fantastisk dag med dejligt vejr. Her til aften regner det, så er det godt at pusle lidt i drivhuset, temperaturen er bedre nu end i eftermiddags, hvor det var ret varmt til noget som helst! Mine piger har også været på 'hemmelig' indkøbstur i dag - der hviskes og tiskes med bondemanden......

    SvarSlet
  2. Det var da en dejlig mors dags gave fra drengene :) Din bekendt har ret, liver er for kort til kedelige stauder/planter.

    SvarSlet
  3. Hej Rita
    Ja idag har det været lunt og skønt, men desværre brugte jeg en stor del af dagen på arbejde. Nu regner det men det gør det sikkert også hos dig.
    Geum kender jeg alt for lidt til, så jeg vil se frem til et indlæg, hvor jeg kan blive lidt klogere på de smukke blomster. Kan også kun give din bekendte ret i at livet er for kort til kedelige stauder/planter :)
    Skøn mors dags gave.....tænk at hunde kan ha så god smag :)

    SvarSlet
  4. Du har altid noget at se til Rita.
    Smuk mors dags gave. Det var et godt valg drengene tog.
    Den tudse der...... uha det er ikke mig og er skrækslagen når jeg måder sådan en fætter.

    God dag
    Charlotte

    SvarSlet
  5. Ja, ud med kedelige stauder. Men pas på! Da jeg begyndte at herse og regere i haven smed jeg nogle pæoner ud, for de havde kun en enkel, hvid blomst og nogle store blade - alt for kedelige for mine uerfarne øjne. Dem gad jeg godt have i dag.

    SvarSlet
  6. Hej Rita
    Det var da vise ord fra din bekendt :o) og nu er det jo så jeg tænker at når du køber spændende planter..Ja så får vi også spændende planter..:o)
    Dine to drenge er altså et par dejlige drenge sådan at huske mors dag :o)
    Det bliver spændende med det nye lilla bed.
    Knus fra Linda og hilsner til drengene fra Alma.

    SvarSlet
  7. Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg er ikke så god til at smide planter ud så det bliver kun noget som absolut ikke vil noget her, men en del må formindskes i forhold til det de er nu. Desværre er der ikke kommet noget vand her, så der må snart gang i vanderen.

    SvarSlet
  8. Du har da noget at gå igang med. Plantning af nye stauder...dejligt med noget nyt. Også en meget sød hortensia.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet