søndag den 18. september 2016

Endelig Rita vejr



Rita vejr er vist et udtryk min veninde har opfundet og er lige nøjagtig som det har været her i dag...helt stille, 15-20 grader og let sol ind imellem.


Hvad har jeg så lavet i de der dage som for mig bare var noget der skulle overstås.
En af dagene lavede jeg et par kranse. Først på dagen var jeg ovre på den anden side af vejen og hamstre Mariebær...kan da ikke huske at de plejer at være modne så tidligt.
 
En anden dag gravede jeg alle mine Porrer op og fik dem gjort rene og i fryseren.
Flere var ved at gå i stok...sikkert fordi de blev helt rundt på gulvet af den varme lige som mig.
Jeg er nu ikke gået i stok men var virkelig ved at overveje at grave mig ned under gulvbrædderne.
I dag har jeg så fået gravet et spadestik jord af det bed og er begyndt at fylde sand i, så jeg kan komme videre med mit projekt. Når jeg lige får den fyldt med sand har jeg to bede som er klar til at sætte potter ned i...der står også kasser med planter overalt efterhånden.
 
En anden dag blev der gjort lidt rent.
Mor det er altså ikke fordi vi har hoppet i sofaen at der er støvet...se lige så stille og rolige vi ligger.
Jeg tror måske de finder rengøring lige så dræbende kedelig som jeg gør.
 


Lidt er der da i haven endnu selv om den snart er brændt helt af.
Her en Klematis som er gået helt amok med blomster.
 
En forholdsvis ny staude i haven ... Kalimeris incisa
Den står så fint og blomstrer nu... måske lidt svært at se men den er nærmest lyseblå.

Til slut en krukkeplante som også har kunnet lide varmen.
Stuehvidløg men rigtig mange har efterhånden spurgt om det er en speciel slags Agapanthus.
 
Håber at i der elsker sol og varme har nydt det...nu vil jeg bruge de næste dage på at nyde Rita vejr... men mon ikke vi alle snart kan blive enige om at nu må det godt snart regne.

 
 
 
 
 
 
 


9 kommentarer:

  1. joh... det må godt snart regne, men jeg har nydt den forgangne uge rigtigt meget.
    Trods alt fik du da ordnet nogle andre gøremål, som vel alligevel skulle have været gjort på et tidspunkt !
    Flotte kranse :)

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig med hundene og dig, rengøring er kedeligt. Men regn ville være noget så dejligt. Der kom tunge skyer her ved 17 tiden, der var nok 20 dråber i, de lå alle på havebordet. Din nye staude ser fin ud, den kender jeg ikke.

    SvarSlet
  3. Kære Esther Dejlige kranse, elsker Marie bær, jeg har også undret mig over de er modne allerede. Dejligt med lidt forådtil fryseren ;-) Nyd Rita vejret med dine dejlige hundevapser. Knus Tina

    SvarSlet
  4. Hej Rita..ja endelig blev det Rita vejr :o) og jeg holder med dig. Vi vil gerne have lidt regn også det vil være dejligt. Smukke kranse du har bundet, du har da fået en del fra hånden trods varmen.
    Varme hilsener til dig og hundebasserne.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  5. Ja tak regn ønskes! De mariebær jeg har er ikke helt klar endnu, tror jeg må på tur i dag og se om jeg kan finde nogle der er, får også stor trang til at lave sådan en krans:-)
    Det giver altså mere energi med det vejr der var i går, også selvom jeg for en gangs skyld har stornydt de varme dage.
    Ha en god dag

    SvarSlet
  6. Hihi lyder godt med Rita vejr 😊 Og ja det kan altså godt blive FOR varmt. Og dine hunde har helt ret! Rengøring er så kedeligt. Din krans er så flot, og du har bare styr på det der. En dag må jeg prøve at lære det, for det ser så smukt ud at pynte med kranse.
    Ønsker dig og vovserne en herlig dag, med Rita vejr 😉

    Knus Lone

    SvarSlet
  7. Ja nu er der da Rita vejr :-) men der mangler nok stadig lidt vand.
    Jeg er bestemt heller ikke fan af rengøring, men det skal jo til en gang imellem.

    SvarSlet
  8. Uha jeg syntes det bliver køligt og specielt aften og morgen er der koldt.
    Og nej du får mig aldrig til at ønske regn:)))))))))
    Jeg er og bliver en frossenpind der altid søger efter mere varme!

    Rigtig god dag
    Charlotte

    SvarSlet
  9. Tak for jeres kommentarer. Har bare knoklet de sidste to dage med at komme videre med mit projekt, så når jeg når til aften er jeg bare helt færdig. Nu står der da en del tomme kasser så mon ikke det tyder på at der er blevet sat en masse planter på plads i de to bede jeg har fået gravet jord af og fyldt sand i.

    SvarSlet