søndag den 26. november 2017

Lidt julerier til mig selv





 
Selv om det stadig mest er kranse til boden jeg gør i blev der også tid til lidt til mig selv.
Det her blev en lidt anderledes adventskrans. Jeg havde de to lys her som passede perfekt til den krans jeg havde lavet og en lille flaske også i grøn, som kunne bruges til lidt grønt og en enkelt blomst. Det så forkert ud med hvide lys, som var det jeg lige havde på lager.
(Elna.. det var de her kogler ude fra Husby Klitplantage, jeg skrev om på din blog)
 
Det her er noget rod at se på rent billedmæssigt, men når der er mørkt og lysene er tændt ser det nu meget godt ud. Et par grene med nogen af mine engle. I baggrunden en træskål med en bladkrans og nogle kugler lavet af forskellige naturmaterialer.

Forrest her et forsøg som jeg er godt tilfreds med.
Det er simpelthen bare store kogler som er limet sammen. Mellem koglerne er der to af de rør man får en enkelt rose i. Rørene er ikke limet fast, så de kan tages op, så jeg kan skifte vand og blomster.
En fyrgren er lagt hen over og lidt andet grønt er nålet fast.
Når vi kommer tættere på jul kommer der nok nogle små guldkugler ned mellem koglerne.
 
I køkkenet er min stjerne hoppet ned fra hylden og står nu sammen med nogle kugler og et hjerte som jeg lavede i efteråret engang.

Jeg havde sådan nogle store agern i mine gemmer... ikke mere julet end at jeg godt kan holde ud at se på det nu.
 
Jeg er nødt til at stjæle lidt tid til mig selv når der er fyldt godt op i boden.
Pt. har jeg solgt lidt flere end på samme tid sidste år så jeg klager ikke.
 
Jeg er i gang med noget meget personligt julepynt som jeg glæder mig til at vise jer.
Hvornår det er færdigt er noget kunderne bestemmer så i må have lidt tålmodighed...at jeg så ikke er udstyret med tålmodighed er en anden side af sagen.
 
God søndag til alle!!!
 
 



4 kommentarer:

  1. Godt at høre at du har nok at se til, mon ikke det er nu din hovedindtægt ligger.
    God arbejdslyst

    SvarSlet
  2. Sikken en fantasi. Flotte ting, du laver.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
  3. Din adventskrans er blevet SÅ flot, og koglerne er jo fine. Jeg tænkte faktisk også på dig i går. Da gik jeg ude ved Sletterhage Fyr på Helgenæs. Der vokser nogle gamle krogede fyrretræer, og der var fyldt med kogler under dem. Jeg fik selvfølgelig en pose med hjem😀.
    God arbejdslyst med binderiet!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  4. Vi skal have gæster på lørdag, og jeg skal have lavet mindst tre dekorationer. Jeg hader det!!!!

    SvarSlet