I går var jeg ved at pynte lidt op her ved drivhusdøren.
Det kom til at se sådan her ud.
Gråt i gråt lige som vejret.
Jeg har nu altid været glad for grå nærmest i alle afskygninger, grå planter, grå katte, grå æsler osv.
Niels mente jo det var heldigt at han var gråhåret...det var han nemlig også da jeg mødte ham for mange mange år siden.
En af de grå planter jeg er rigtig glad for er den gråblå Stinkende Nyserod.
Det er der åbenbart ikke andre der er for jeg har vist kun solgt en enkelt.
Nu har jeg så prøvet at plante en i kanten af en potte som jeg har viklet mos og bark rundt om og så pyntet med lidt grene og kogler i forgrunden.
I det hvide grus på et gravsted synes jeg den vil være fin men om andre synes det samme må tiden jo vise, nu er den kommet over i boden.
Jeg lavede lige en mere bare med en af de brunlige græsser.
Beklager billedkvaliteten som vist meget godt afspejler dagens vejr i går.
Jeg er ved at få fyldt lidt op i boden og nærmest alle naturmaterialer kan bruges.
Her en håndfuld nedfaldne grene bundet sammen, et par grangrene, lidt buksbom og nogle kogler og så er der en lidt anderledes ting til kirkegården...eller havebordet.
Her er det de nedfaldne grene fra min Korkelm der er blevet brugt på en moskrans, sammen med lidt grønt og masser af kogler.
Jeg nyder at kunne fråse i kogler.
Mit lager bugner af kogler og det samme gør træerne i år, så efter jul er det bare med at komme ud og få samlet nogen, så mit lager kan blive fyldt op igen.
De to her er bare forskellige kogler limet på et halmhjerte og krans og så er der nålet lidt grønt på.
Vil man heller have dem bare med kogler er det lige til at tage af igen.
Her et par af de store kranse
Mest for at vise hvor stor forskel det gør om man vælger den ene eller anden slags gran.
Nu håber jeg der snart for alvor kommer gang i kranse salget for det har godt nok været sløjt indtil nu. Mærkeligt at der kan være så stor forskel fra år til år, men det er sikkert vejret der har gjort det.
Når det ellers har været vejr til det har jeg så til gengæld fået klippet virkelig mange stauder ned og det er bare så meget nemmere inden de får frost og splatter sammen... og når toppen er væk er det så meget nemmere at få fordelt noget fra min mødding mellem planterne.
Det var lidt af det der sker i det lille hvide hus på Præstegårdsvej i øjeblikket.
Hyg jer.
Hvis jeg havde fået øje på en stinkende nyserod, da jeg var hos dig i foråret, havde jeg bestemt købt en. En anden gang måske.
SvarSletSå mange forskellige nuancer der på gran.
Det er meget smukke dekorationer du har lavet. Naturen giver os mange smukke ting der kan anvendes til dekorationer.Stinkende nyserod har jeg først hørt om her vis bloggen,måske skulle jeg se at finde din butik til foråret. Heldigt, at du holder af gråt så manden blev indfanget. Jeg har også en svaghed for grå. Hygge herfra
SvarSletDu er monster dygtig til kranse og er sikker på der nok skal komme gang i salget.
SvarSletMen syntes det er svært at komme igang med vinteren i år.
Tror det er pga sommeren eller at vi ikke har haft den...........
God weekend
Charlotte
Dejlige kranse og dekorationer. Den grå ved drivhusdøren vil jeg prøve at gøre efter :-)
SvarSletDen stinkende nyserod er jeg rigtig glad for i haven. Den sår sig selv og dukker op alle vegne. Og i den kedeligste havetid springer den ud med sine fine, lysegrønne klokker.
Mange hilsener, Karen
Smukke smukke kranse.
SvarSletJeg er også glad for grå, og i år skal den farve være en del af mit juletema
Ønsker dig en smuk ny uge
Kh Lone