Dagens indlæg skal handle om noget af det jeg holder meget af her om foråret, nemlig de nye blade som kommer frem. Især de brogede og gule er rigtig fine når de spirer frem her om foråret.
Brogetbladet Citronmelisse
(der findes en med gule blade som jeg er på jagt efter)
Sankthansurt uden navn
Hyld med brogede blade
Gulbladet Akeleje
Geranium phaeum 'Margaret Willson'
Brogetbladet Skvalderkål
Ja jeg ved godt at nogen slår 7 baglæns koldbøtter når de hører ordet Skvalderkål,
men det er altså en meget fin og nem krukkeplante. Når den har blomstret klipper jeg den helt ned, sætter krukken væk lidt og inden længe har den nye fine blade.
Vi slutter af med en fin lille Iris bulcharica
Nå ja der er da også blevet lavet lidt i løbet af dagen.
Efterhånden som jeg får de forskellige bede gået igennem, er der jo noget der skal deles, så der er føjet lidt til listen med planter til salg. De blev sat i flyverskjul i carporten for de er vist ikke så vilde med alt det sol og blæst.
God weekend her fra Blomstertøsens have.
Godaften Rita.Du har da godt nok været flittig med at lave nye planter...................skal selv i gang med at prikle ud.
SvarSletOg dejligt indlæg med de brogede planter...............har også en del.
God søndag aften knus Jette