Nøj hvor jeg dog glæder mig til en uge helt uden planer.
Det var lidt hektisk i sidste uge, hvor der skulle gøres rent, bages og pyntes op samtidig med at der ind imellem skulle laves lidt nyt til boden.
Opskrifter er nok ikke det der kommer mest af på min blog men siden jeg fandt opskriften på de her vaniljekranse hører de altså til VORES jul.
250 gram mel
½ tsk. hjortetaksalt
1 vaniljestang
125 gram sukker
75 gram meget finthakkede smuttede mandler
(jeg blender dem men ikke helt til mel)
200 gram smør
ca. ½ æg
(jeg har nu aldrig kunnet samle det med et ½ æg men har brugt et helt)
Klip vaniljestangen i små stykker og blend dem med sukkeret, blandes og æltes med de øvrige ingredienser. Skal hvile koldt i mindst ½ time før dejen rulles til stænger som formes som kranse eller køres gennem en gammeldags kødhakker.
Bages ved 200 grader i ca. 7 minutter.
De forsvandt som dug for solen i går men jeg har vist ikke mødt nogen endnu som ikke kunne lide dem.
God mandag
Hej Rita.Dejligt med en uge uden så mange planer.Her synes jeg der er fuld fart på.
SvarSletVi var en tur til København i går i det flotte vejr og så alle julemarkederne og også en tur i Tivoli blev det til.
Tak for opskriften af vaniljekranse.Troe jeg har 5-6 forskellige opskrifter.......men altid godt med en ny.
God dag Knus Jette
Takker Jette. Ja som du sikkert har set var der jo en som pludselig lagde beslag på et lille døgn af min tid i denne uge.
Slet