mandag den 26. december 2016

Forårsdufte

Her mens stormen tager til og det vælter ned med kæmpe store snefnug og hagl, sidder jeg og drømmer om forår.
 
De Mirabellegrene jeg tog ind før jul har valgt at springe ud her 2. juledag og de har den fineste duft af forår.

Jeg ved ikke hvordan i har det men så snart julen er forbi forvandler Hyacinter sig for mig fra juleblomst til forårsblomst.
2. hold Hyacinter står og er lige sprunget helt ud og dufter helt fantastisk.

En af mine Juleroser sprang aldrig ud, men se nu lige hvad jeg fandt juleaftensdag da jeg var ude med drengene...en fin lille Tusindfryd som står og signalerer  om forår.
Tænk at man kan blive så glad for at finde en lille Tusindfryd.

To af mine Venussko har valgt at springe ud her til jul.
Den lyse har to knopper mere, så den kan stå og blomstre næsten til det bliver forår.
 
God 2. juledag...det der er tilbage af den.



10 kommentarer:

  1. Dejligt med duften af forår😀

    SvarSlet
  2. Hej Rita
    Hvor er de skønne, dine venussko. Hvordan skal de passes for at overleve og blomstre så fint?
    Kærlig hilsen
    Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingeborg. De kræver ikke så meget lys så de står i mine nordvinduer året rundt og ellers gør jeg ikke noget særligt.

      Slet
  3. Kære Rita. Hvor er det dejlig bud om forår du bringer. Har godt gået og tænkt, at det vist var ved, at være tid til første omgang med at hente grene ind, dejligt at se dine grene :-) Jeg havde lavet et hjerte med tulipaner og hyacinter til bedstefar på kirkegården, men tænk sig tulipanerne var væk, som om de var blevet spist... Der var heller ikke meget af hyacinten tilbage, måske et dyr der har hygget sig med lidt grønt, at spise... Jeg er da helt pjattet med dine venussko, formerer du også dem ? De bedste ønsker til dig om gode havedage mod nytårets komme... Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Merete. Det er første gang jeg har prøvet at tage Mirabellegrene ind så tidligt men det ser ud som om det godt kan lade sig gøre. Det kunne nærmest lyde som om der har været et rådyr på kirkegården. Da jeg boede i Ikast boede jeg også ved siden af en kirkegård og selv om det var inde midt i byen var der kommet et rådyr der ind..den gik række op og ned og spiste de buketter den bedst kunne lide. Jeg har ikke prøvet at dele mine Venussko men de trænger i den grad til en omplantning.

      Slet
  4. Det ser ud, som om du også har grønne indendørsfingre, hvis der da ellers er noget, der hedder det. På den front er det efterhånden minimalt, hvad jeg har af blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellers må vi jo opfinde ordet og jo jeg har masser af planter indendørs også.

      Slet
  5. Kære Rita Hvor skønt med et forårsindlæg ;-), jeg forstår fuldstændig med hyacinter, har det på samme måde. Hurra for dig dejlige planter der dufter og lover forår. Godt nytår. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, ja dejligt med lidt forårsdufte. Også godt nytår til dig.

      Slet
  6. Skønt med duften af forår, det er mine hvide hyacinter også blevet forvandlet til. Jeg beundre dine fruesko, og at de kan genblomstre, husker at du nærmest havde hele køkkenvinduet fyldt med dem:-)))
    Ha den dejligste dag
    Knus Anette

    SvarSlet