fredag den 9. december 2016

Send flere havedage..tak.

Jeg har været i haven i flere timer i dag og nøj hvor har jeg nydt det.
Jeg er jo helt klart mere til have end til jul, så det passede mig fint med en havedag, hvor jeg kunne glemme alt om jul og bare knokle der ud af...jeg kan sikkert ikke røre mig i morgen men pyt med det.
Det var nu ikke mange blomster jeg fandt men en enkelt påskeklokke var der da...sjovt at det er de samme planter som kommer så tidligt hvert år.

Kejserbusken står også med blomster.

Den grå/blå bladede Nyserod står med store knopper.

Den rigtige Julerose har også store knopper og igen i år kan jeg vist få hjemmeavlede Juleroser på julebordet.
 
I tirsdags var jeg på kirkegården i Sønder Felding sammen med min svigerinde, med en krans og en buket til vores svigerforældre. På vej hjem blev der handlet lidt og da fandt jeg en potte med 3 lyslilla Hyacinter som næsten var sprunget ud. De er nu blevet pyntet lidt og sat op til Niels.
 

Vi fik også fundet en masse grene med Lærkekogler, så onsdag blev der lavet et par store kranse med masser af Lærkekogler. Der bliver stadig solgt et par kranse hver dag, så der må ind imellem laves lidt nyt. Nu har jeg solgt 5 mere end sidste år, så jeg er rigtig godt tilfreds.
 
God weekend!!
 
 

6 kommentarer:

  1. Sikke en fin statistik - dejligt med interesse for de fine kranse. Sådan en dag i haven er bare skøn, man kommer i et flow og glemmer alt omkring én - og så får man noget fra hånden! Jeg krydser fingre for flere havedage til dig!

    SvarSlet
  2. Godt du får solgt mange kranse, men ellers er vi helt enige, jeg er også mere til have end til jul :)

    SvarSlet
  3. Hej Rita.Godt at du kan sælge alle dine flotte kranse.Og vejret har da bare været så mildt på det sidste.
    Og det er da en meget smuk påskeklokke du visewr.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
  4. God kranse statistik :)
    Hvor er din nyserod dog lang fremme, mine har slet ikke knopper endnu.

    SvarSlet
  5. Bliver helt i forårshumør af at høre om dit "havearbejde", skøn energi :-)))) Flotte kranse, og kæmpe stort tillykke med salget!
    Ha en god weekend
    Knus

    SvarSlet
  6. Hele to havedage i træk på denne tid af året er ren luksus for mig. De to store kranse forsvandt i går så der må laves et par nye i dag og lidt småting.
    God søndag

    SvarSlet