mandag den 26. juni 2017

Hr. Storm og Hr. Vind

Jeg er snart ved at være godt og grundig træt af de to herrer. Er det ikke den ene der står og puster mig i nakken ja så er det da den anden. De to bejlere kunne jeg godt være foruden og jeg har prøvet at forklare de to herrer, at jeg slet ikke har nogen planer om en ny mand i mit liv og skulle det endelig ske en gang skal han bestemt ikke hedde hverken Storm eller Vind til efternavn :O))
Er i andre også ved at være træt af blæs, blæst og atter blæst?
 
Heldigvis er de to herrer som regel ikke stået op når jeg står op, så jeg når som regel at lave lidt inden de bliver alt for nærgående...i går fik jeg da sat lidt skik på børnehaven og et par bede.
 
 
I børnehaven står der stadig en del som ikke er plantet.
En af dem er denne Hjorterod  Seseli libanotis
Jeg synes den er ret skøn.
 
Ellers var det mest mine Stjerneskærm som jeg fik taget billeder af.
Her Astrantia Venice.

Her en ny købt i foråret. Den har ret så store blomster.
Astrantia major 'Sparkling Stars Pink'
 
Her er det Astrantia 'Roma' som jeg har haft i en del år.

Astrantia 'Rosensymphonie'
En jeg har byttet mig til på et tidspunkt.

Når den er ny udsprungen har den meget mørke spidser på kronbladene.
 
Den sidste i får i denne omgang er
Astrantia 'Superstar' med meget store næsten hvide blomster.
 
Ja det er en stor blomst

og det samme er planten.
 

Der var også et par Geranium der blev taget billeder af.
Her er det G. oxonianum 'Phantom'
En af dem med mørkt på bladene og især når den lige skyder frem i foråret er den flot med de mørke plamager på bladene.
Der står en hel del frøplanter rundt om den som jeg skal have gravet op og sorteret og så bliver dem med mest mørk på bladene pottet. Mange er jo lige glade med sortsnavne.
 
Her et par stykker af de høje

De står heldigvis mellem noget andet så de to fæle herrer ikke så let kan komme til at vælte dem.

Jeg mener det er G. 'Red Admiral og G. 'Patricia'
Jeg kan ikke komme ind og se skiltene lige nu og kan ikke huske hvilken af dem der er den mørkeste.
 
Så blev det for blæsende og jeg gik ind for at lege. Med mig tog jeg nogle Lammeøre blade og nogle Judaspenge

Jeg tror det var Karen som havde vist nogle kugler hun havde set på CPH
 
Kugler lavet med Judaspenge som var stukket fast med nåle på oasiskugler... jeg har så godt nok brugt flamingokugler. Jeg prøvede så at lave en med Lammeøre blade, hvor jeg har sat ganske få Judaspenge på også for ligesom at få de to til at spille sammen.
Er da spændt på om de tørrer eller bare visner eller rådner.
 
Jeg må hellere komme i omdrejninger...mon ikke jeg kan nå en time eller to i haven inden de to herrer puster sig op igen.
God ny uge til alle.

 
 
 
 
 
 
 
 
 


 

 
 


 
 
 
 






11 kommentarer:

  1. Hej Rita. Jeg er også gevaldig træt af de to herrer. Det har stået på længe nok nu. Jeg er nærmest nødt til at dreje krukker for at der ikke kommer en vindblæst side i planterne. Flotte Astrantia'er du har. God arbejdslyst i haven, her blæser det allerede en del. Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  2. Ja, blæsten er der konstant. Så varierer det lidt med, om det regner eller ej. Alletiders højsommervejr! En blomst a la superstar har jeg også, selvom jeg aldrig har købt den. Derimod har jeg sået shaggy for mange år siden, og jeg har læst et sted, at de er svære at skelne fra hinanden. Personligt synes jeg nu, at din superstar er større, end shaggy er normalt.

    SvarSlet
  3. Her er blæsten også strid, det suser godt i trætoppene. Astrantia super Star mener jeg er identisk med Astrantia White Giant som jeg har. Hos mig bliver både blomst og hele planten meget stor. Jeg har af og til haft blomster med en dm på op til 5 cm.

    SvarSlet
  4. Jeg står også tidligt op, men ikke tidligt nok til at slippe for de to herrer, jeg er også grundigt træt af dem.

    SvarSlet
  5. Ja jeg var næsten klar over at der var andre som er ved at være træt af den storm evig og altid. Ikke at jeg gider 25 - 30 grader men hvis ikke stormen var der ville det jo være fint nok med de temperaturer vi har nu. Maria... shaggy havde jeg aldrig hørt om så den måtte lige Googles. Jeg måtte da lige ud og måle og har sat et par ekstra billeder ind for min Superstar er både storblomstret og høj. Lisbeth når de to ballademagre også buldrer rundt om natten hjælper det lige fedt at vi står tidligt op.

    SvarSlet
  6. Kære Rita, de to herrer er heller ikke velkommen her. Ikke nok med at man er ved at blive skør i hovedet af al den blæst, så er det en næsten umulig kamp ude i haven. Det er virkelig svært at holde en have, når de to herrer reagere og rumstere hele tiden, har virkelig lyst til at sætte dem på plads for alvor, men er bange for at tabe kampen 😬😊. Men bortset fra det, så ser dine stjerneskærme og geranium skønne ud, det er heldigvis taknemmelige blomster. Ligeledes ser dine kreationer fine ud, jeg bruger altid flamingo æg, når jeg laver sådan noget. Hvis du ikke har sat det for tæt eller overlappet for meget, samt at det ligger tørt og varmt, så skal det nok tørre fint ind. Men ellers til en anden gang, så læg lammeørerne til tørre i avis papir, det plejer jeg at gøre, avisen hiver fugten ud af bladene og bladene er forsat bløde og medgørlig bagefter 😊. Forsat god ( vindstille )sommer 😊, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet med lammeøre bladene i aviser først, det må jeg prøve. Jeg er også bange for at vi taber kampen om vi så er aldrig så mange som er trætte af al den blæst. Også god sommer til dig.

      Slet
  7. Kære Rita
    Jeg er ligeså træt af den blæst som du, og alle andre. Det er så kedeligt og jeg bliver totalt stresset af det.
    Hvor er det godt du lige får nogle gode timer tidligt om morgenen. Det giver jo os nogle smukke billedet at kigge på, og den der store smukke Astrantia superstar er jo helt vidunderlig.
    Superstar er et perfekt navn
    Dine kugler og den skønne opstilling med de sjove mus, er jeg også helt vild med.
    Tak for et dejligt indlæg.

    Ønsker dig en STILLE dejlig solskinsdag
    Knus Lone

    SvarSlet
  8. Ja føj for den vind da. Jeg er så træt af den. Og så river den kragereder ned i mit drivhus. Nu er det bare nok. Jeg har også prøvet at lave de fine kugler - skriver om dem på fredag - og jeg brugte også styroporkugler, for dem har jeg en stor kasse af :-) De skulle tørre fint op ifølge Aase Hviid - og hun må jo vide det.

    Knus, Karen

    SvarSlet
  9. Jeg er helt solgt. De kugler Rita de er gudesmukke og lige noget for mig.
    Woooooooo siger jeg bare :))))))

    Smuk dag
    Charlotte

    SvarSlet
  10. Den danske sommer var i gamle dage, ren gajol vejr. Syntes det ligner....super flotte stjerneskærme du har

    SvarSlet