onsdag den 27. september 2017

En ny udsigt.



I dag fik jeg så en ny udsigt fra sydhaven.
Læbæltet på den anden side af vejen er fjernet, for nu går det løs med at lave ny kirkegård på den anden side af vejen.
 
Her set i sol og gennem et beskidt vindue fra første salen.
Så åbent bliver det nu ikke ved med at være. Der skal være en bøgehæk og udenfor den bliver det nok Syrener til at give lidt læ for mig og min have. I første omgang skal det der nu er jord laves som den afdeling hvor Niels ligger begravet, altså nærmest som en lille skov. Firkanter med et træ i midten og rundt om hver firkant er der i alt 8 gravpladser...det skal nok blive fint.
Jeg har boet meget af mit liv ved siden af en kirkegård så mig generer det ikke...mere fredelige genboer får man da aldrig.
 
Da der blev ro skulle jeg da lige op og se hvordan mit lille hus tager sig ud oppe fra det der bliver den nye kirkegård. Hmm ja jeg skulle jo også op og kigge på deres dynge af alt det der er ryddet væk.
Jeg skal vist på kratluskertur så snart det begynder at blive lyst i morgen. Der er rykket nogle kæmpe store Thuja op og der skal nok studses lidt i deres rødder ;o))
 
I gården er der også kommet nye udsigt eller hvad vi skal kalde det.
Hostaerne gik da i den grad i efterårsmode og det gad jeg ikke kigge på.
Normalt elsker jeg gult men det blev en tand for gul, så de er klippet ned og sat om i det lille drivhus, så kan de overvintre der.
 
Ja den kæmpe store Hosta Praying Hands fik lov at blive og ellers er det der stadig var pænt rundt omkring af krukkeplanter samlet i gården.

Det kan vist godt gå an et stykke tid.

Et udsnit af bænken

Hylderne blev ret fine med de brune græsser sammen med en Heuchera og lidt pynt.

 
Uden for lågen står den her balje og lyser op...rigtige efterårsfarver.

Nå ja og så har jeg fået nyt havetøj.
For et stykke tid siden fik jeg nye havetræsko, ved en fejl i en lidt farvestrålende udgave.
Det var først i dag da jeg fik mit nye havetøj på at jeg fandt ud af at de passer perfekt til min nye jakke.
 
Jeg har så småt fået pisket mig selv i gang igen efter en ordentlig omgang havetræthed, så nu må det gode vejr godt fortsætte.
 
 
 
 
 





























5 kommentarer:

  1. Det bliver sikkert godt, når der bliver plantet hæk og træer igen. Dit hus ser nu hyggeligt ud, der oppe fra.
    Jeg kom også til, at kigge på mine Hosta i går, nu går det godt nok stærkt, men sjov sådan en forskel der er på dem, nogle er næsten væk og andre er stadig grønne.
    Det var da godt du ikke fik byttet træskoene, de passer perfekt til jakken👍
    Mvh
    Lene

    SvarSlet
  2. Flot haveantræk, vi har samme udsigt, dog ikke til samme kirke :)
    Jeg havde ikke nænnet at klippe hostaerne ned, jeg synes, de var flotte. God idé at frede Praying Hands lidt endnu :)

    SvarSlet
  3. At bo lige ved siden af en kirke ,det er da det rene Morten Koch.Vi har boet nabo til vores Kirke i mange år,for knap 3 år siden flyttet vi en km fra den, men kan stadig se den da vi bor på en bakke. Flot bænk og hylde du har,det ser godt ud. Hygge herfra med ønsket om en dejlig dag.

    SvarSlet
  4. Ha, min have er ikke bare nabo til kirken den ligger også på kirkens jord :o)) super flot haveudfitt du har fået Rita, det er godt med noget farve på.
    Hostaerne er ved at blive kedelige, det har jeg ventet på længe de skulle blive så de kan blive delt.
    Det var godt din havetræthed kan piskes væk :o) det kan være jeg skulle prøve det samme :o)
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer. Nu er jeg ved at vænne mig til den nye udsigt. Samson nyder vist at han nu kan ligge oppe i fars seng og se alt hvad der sker, så kan de lige få et par vuf vuf med på vejen. Ja den anden aften var han godt nok sur men hvad ligner det da også at komme og stille en container der oppe efter at det er blevet mørkt.

    SvarSlet