I går morges kl. meget tidligt vågnede jeg ved en forfærdelig larm og var med det samme klar over hvad der skete. Her har vi synderen... den store 'regnvejrsmaskine'... efter den var holdt op med at smide med vand.
Der var lige en ung landbrugsmedhjælper som havde glemt at stille vandingsmaskinen, så den ikke vandede ind i min have.
Larmen kom fra når strålen ramte ind i mine store Egetræer og der var en hel del smågrene som var pisket af.
Utroligt nok var der nærmest ingen skade sket.
Det hele stod og struttede af vellyst.
Det havde jo også lige fået 20 mm.
Hele æslernes have og mine salgsplanter var blevet vandet.
Man kan lige se markvanderen... det gule i baggrunden.
To knækkede kronblade på den fine Lilje og så de småkviste der var pisket af Egetræerne.
Det kunne jeg da godt leve med i bytte for at få en god trekant af haven vandet.
Ham der kom for at flytte markvanderen var godt nok led ved det og spurgte med det samme om der var noget ødelagt... det var så ikke ham der havde stillet den op aftenen før.
Nu hvor der ikke var sket noget kunne vi jo bare grine af det, især fordi jeg havde stillet min egen lille vander klar der nede i hjørnet, hvor der var frygtelig tørt.
Den blev skyndsomst flyttet om i sydhaven for der kommer den store 'regnvejrsmaskine' vist ikke forbi.
Slutter af med en ny Floks fra sidste år.
Phlox paniculata 'Eva Foerster'
Jeg har efterhånden mange Floks, men den her har en hel speciel varm farve.
God weekend her fra det tørre varme Midtjylland.
Der var du da heldig, helt gratis vanding, det var ikke så dårligt. Jeg ønsker mig også en regnvejrsmaskine.
SvarSletMorsom historie :-)
SvarSletOg hvor skønt at få vandet haven. Pyt med et par kronblade.
Så er den del af haven da blevet grundig vandet. En del af min have bliver jævnligt vandet på den måde, i starten var jeg ret betænkelig, men jeg har fundet ud af, at det slet ikke er så galt!
SvarSletHold da op Rita der var du lige godt heldig. Gratis vand er altid at foretrække.
SvarSletHer ser ikke ud til vand den næste uge.
Knus og skøn aften
Charlotte
Held i uheld :-) Godt, der ikke var skader, og dejligt med arbejdsfri vanding. Jeg tror, armene er dobbelt så lange nu, som i april, men de planter jeg fik hos dig, de strutter endnu :-)
SvarSletKnus, Karen