mandag den 13. april 2015

Fitnesscenter næh tak.

De sidste to dage har jeg været i gang med at fylde sand i bedene i børnehaven og få sorteret i alt det der stod der ovre. De to første bede er klar og der er fyldt sand i nummer 3, så jeg føler ingen behov for at gå i fitnesscenter. Det er sørme god motion og jeg bliver noget så hundesulten og har bestemt ingen problemer med at sove.
 
Det har været noget af en blæsende omgang, så ind imellem smuttede jeg i drivhuset for at vande lidt og se hvordan det går med mine staudefrø. De spirer på livet løs og pludselig skal de prikles og så skal der gerne være et bed klar til at stille dem i.
 

En is-pause blev der også tid til mens jeg sad og studerede et par bier som havde noget så travlt med at smutte rundt i Nektarinens fine lyserøde blomster. Jeg fik nu aldrig ram på dem med kameraet men jeg slipper da for selv at lege bi med en lille pensel.
 
 
 

6 kommentarer:

  1. Du er sej Rita, det er hårdt at køre så meget sand, det ser godt ud, hvis det var mig der havde rendt og ordnet det, ville jeg beundre arbejdet flere gange om dagen:-) Alle de små spire må kræve lidt finmotorik, jeg har aldrig priklet planter ud i potter.
    Jeg er også glad for mit private fitness center, har foreslået datteren at hun kan komme gratis;-)
    God dag og hilsner fra Anette

    SvarSlet
  2. Tak Anette..jamen jeg når skam også at nyde det jeg har fået lavet ind imellem.
    Også en god dag til dig.
    Hilsen Rita

    SvarSlet
  3. Du har været flittig med træningen Rita, og der er godt nok imponerende meget styr på det. Potterne i drivhuset er der selvfølgelig også styr på. Igen og igen må jeg imponeres over din orden og din smukke have :o) og jeg vil anbefale alle der kommer på de kanter at besøge dig :o)

    SvarSlet
  4. Tak for dine søde ord. Ja jeg kæmper da for at få lidt orden på det. Der er nu stadig nogle hjørner med rod men det hjælper da på det for hver dag.

    SvarSlet
  5. Hej Rita.Ja !!! os havefolk behøver da slet ikke at gå i fitnesscenter .
    Og du har da godt nok været flittig.
    Det er et stort arbejde at prikle alle de blomster ud.......................skal selv i gang.
    Smukke blomster din nektarin har.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
  6. Tak Jette. Ja havefitness kan være hårdt men også sjovt.
    God dag til dig.

    SvarSlet