fredag den 19. juni 2015

Hækklipning og et kig over hækken

I dag har jeg fået klippet det første stykke hæk.
Hækken og græsset udenfor plejer jo at være gemalens område...nu er det så mit.
Må nok hellere indrømme at indtil nu har naboen klippet græsset for mig indtil flere gange..hurra for en god nabo. Naboen er over 70 og er den samme nabo som var her da jeg boede her som barn.
 
I skal da lige have historien om min hæksaks...den har vi nemlig fået af en tyveknægt.
Jeg ved godt det lyder skørt men er altså rigtig. For et par år siden da vi kom ud til gemalens sommerhus, kunne vi ikke forstå hvad det var for noget skrammel der lå og flød på fliserne udenfor døren...et stykke reb, en gammel skovl og så en helt ny Fiskars hæksaks. Nogen havde forsøgt at brække døren op ind til redskabsrummet men de var ikke kommet ind. Hvor det hele som lå og flød kommer fra ved vi ikke. Vi ringede til politiet for at høre om der havde været andre indbrud i området og hvad vi skulle gøre med de ting. De havde ikke fået melding om andre indbrud, så de mente bare vi kunne beholde det for de kunne ikke hjælpe med at finde en evt. ejer. Så tak kære tyveknægt...den klipper fantastisk.
 
 
Nu kan man igen kigge over hækken, så det får i lov til...i hver fald i den del af haven hvor jeg fik klippet hæk.



 


 
Længst mod nord er der ingen hæk men kun tråd, så Samson ikke kan smutte ud.
Et par kig ind i haven der nede fra får i da også lige med.
 


 



 
Vil i se hvad der gemmer sig indenfor hækken og tråden er i velkommen
Haven er åben onsdag til søndag klokken 10-16
 
God weekend.
 
 
 

6 kommentarer:

  1. Du har en smuk have - Jeg kan specielt godt lide billedet med de gule blomster. Hvad hedder busken til venstre i billedet? Jeg er i gang med at lave en gul have, og den kunne måske være et emne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Det er en Aucuba japonica...sortsnavnet kender jeg ikke. Hvis du bor et sted med meget frost vil jeg ikke anbefale den for den kan godt komme til at se temmelig træls ud efter en hård vinter og fryse en del tilbage.

      Slet
  2. Hej Rita
    Flotte kig ind i din have. Jeg er imponeret over, at du har klippet hækken med en almindelig hæksaks, det er godt klaret, for hækken er jo ikke helt lille. Heldigt at I fik den af tyven :)
    Hilsen fra Samsø

    SvarSlet
  3. Godt klaret med hækken Rita! Jeg har nu også altid ment du var en rigtig handywomen med alt det du kan! De gule og orange (meconopsis er det vist) liver dejligt op. Jeg lader dem og akelejerne så sig selv i mit vildnis.
    Knus Jytte

    SvarSlet
  4. Det ser godt nok fin ud i haven Rita. Jeg kan også rigtig godt lide kanten af gule og orange, de lyser godt op.
    Godt at du selv kan klare hækklipningen nu du er nødt til det og fint med tyve, der efterlader noget i stedet for at tage noget:-)
    Så lige i det sidste indlæg, den engblomme er da bare flot, den må jeg da vist have et par stykker af en gang ved lejlighed.
    Hils.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Bedstemorshave

    SvarSlet
  5. Du er så sej Rita, at klippe hele hækken med saks. Jeg bliver da næsten flov over at betale mig fra det. Men skal det gøres op i tid og kiropraktor behandlinger så er det vist den rigtige beslutning.
    Jeg syntes godt nok din have ser meget større og mere frodig ud end jeg husker. Det er et dejligt kig over hækken.
    Masser af havehilsner fra Linda

    SvarSlet