Niels var kun lige kommet hjem fra sygehuset sidste lørdag før han spurgte om ikke vi skulle se at blive gift. Det spørgsmål har jeg jo ventet på i hvert fald de sidste 25 år, så selvfølgelig ...sagde jeg ja. Samtidig luftede han lidt tanken om at hans lillebror kunne klare det formelle. Han er byrådspolitikker i Struer kommune og allerede søndag ringede jeg for at høre om det var noget han ville blandes ind i. Han mente godt at han kunne få en dispensation til at foretage en vielse, så allerede onsdag og torsdag blev der ordnet papirer. Torsdag kl. 15 var papirerne klar og så havde jeg to døgn til at få gjort det lidt festligt. Lørdag skulle vi alle samles til en familie fødselsdag i Karup, som vi jo havde sagt nej tak til. Jeg fik ringet til de forskellige og sagt at når de nu var i nærheden ville vi gerne at de før de kørte til Karup kiggede forbi til en kop kaffe her kl. 16. Vi var med os selv samlet 15 mennesker og så blev vi viet her hjemme i haven. Et bryllup lige som jeg altid har ønsket mig det...højtidlig og helt nede på jorden på samme tid.
Billeder af os og gæsterne får i ikke, men nu fik i da historien om VORES BRYLLUP.
Åhh hvor dejligt Rita, og hjemme i haven, stort TILLYKKE til jer to!
SvarSletAlt godt til jer!
Stort kram fra Anette
Ja men tillykke - det var da en god idé gemalen fik der. Dejlig historie - intet sted kunne være skønnere at blive viet end der.
SvarSletKnus Lisbeth
Hvor romantisk og dejligt, stort tillykke til jer begge. Smukkere alter kunne I ikke have valgt :-) kh Tina
SvarSletTak for jeres hilsner. Det var en dejlig dag og vi glemte faktisk næsten for en stund at han er syg.
SvarSletTillykke til jer to... ja selvfølgelig skulle det være et have-bryllup... Det kan da ikke være anderledes ... og så i dit føde hjem... Det kan da e´ke være mere perfekt eller romantisk....
SvarSletKigger snart ud til dig
Knus Susanne
Stort tillykke med brylluppet! En perfekt location med familien omkring jer - det må ha' været skønt! Tak fordi du deler historien med os, det er godt at læse om den slags gode stunder.
SvarSletTak for jeres hilsner. Nu er jeg jo begyndt at skrive om det vi har at slås med og så er det da bare dejligt også at kunne berette om de gode stunder. Jeg har aldrig været til store fester så det her var bare helt perfekt for mig. Ha ha jeg glemte da helt at fortælle at jeg altid har sagt at skulle jeg giftes skulle jeg have mine elskede træsko på og det havde jeg...de var dog blevet pudset i dagens anledning.
SvarSletSmukt og rørende, tillykke med brylluppet, måden hvorpå det er forgået, må for evigt være penslet ind i krop og sjæl :-). Ønsker jer alt det bedste fremover på alle måder :-), kh Margit
SvarSlet