tirsdag den 15. december 2015

15.december

Da jeg nu var i gang med at lege med mine Tempeltræblade skulle jeg da lige se om ikke jeg kunne lave nogle små engle til det lille skovlandskab under trappen.
 
Den ene blomst blev fjernet og så lavede jeg et højt slankt juletræ da jeg nu var i gang.


Her en af de små engle
 
en anden har gemt sig i en plante.
 
Her er det jeg har brugt til en engel
Hovedet er sådan en lille sølvkugle på et stykke tråd beregnet til at stikke i dekorationer men en stor perle eller en lille julekugle kan også bruges.
 
Jeg har viklet et stykke sølvtråd om min hånd nogle gange og med den ene løse ende bundet vingerne fast i halsen.

Den anden ende har jeg viklet om min finger og formet til en glorie.
Se nu lige de fingre, nu forstår jeg efterhånden bedre hvorfor min mor altid kaldte mig en gris ;o))

Så er hun klar til at få kjole på...første blad limes fast i halsen foran.

Foldes sammen og limes sammen bag på.

Næste blad på samme måde men limes bag på englen

Det er lettest at arbejde med bladene inden malingen bliver helt tør for så bliver bladet stift og er ikke så let at få bøjet rundt. Går der lidt maling af må man ganske forsigtig give det lidt mere farve.

Her er 3. blad så limet på og vil man have dem op og hænge giver de 3 blade skørtet lidt fylde når man ser dem nede fra.

Så skal de bare have lidt limspray og lidt glimmer drysset på skørtets nederste kant.
 
Da jeg var i gang med engle lavede jeg et par stykker som var lidt større.
Her er skørtet lavet af en lille papkegle med tempeltræblade limet på, hoved af en lille julekugle og vinger glorie og arme af guldpiberenser.
 
Ind imellem synes Bette Skid at mine blade trænger til at blive presset men det tager de heldigvis ikke skade af. De er tørret ude i gangen hvor der er ret køligt så de er nærmest lidt gummiagtige at arbejde med.
 
Snebilleder må i tænke jer til. Der var godt nok kommet lidt i aftes da Samson var ude og tisse til nat men min snotnæse gjorde vist at det slet ikke fristede at komme ud.
 
 
 
 
 
 
 


 
 





9 kommentarer:

  1. Du er altså noget så flittig Rita, og de engle er utroligt fine! Men gør dig ikke kunsten efter for mine fingre er slet ikke til den slags;-)
    God bedring, kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker Anette...jeg har også set de engle lavet med fyrspidser som skørt og da tænkte jeg lige på dig.

      Slet
  2. Hej Rita.Hvor er dine engle fine..........rigtig god ide at bruge de smukke blade.
    Her er der lidt vådt og gråt.Så ikke noget julevejr i sigte.
    Rigtig god bedring Knus Jette

    SvarSlet
  3. Tak Jette...her er det også gråt og trist og ikke spor julet hvad vejret angår.

    SvarSlet
  4. Hvor er de engle yndige. God bedring med forkølelsen.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker Anette...ja jeg har godt nok en forkølelse meget billigt til salg men der er nok ikke andet at gøre end at få det overstået.

      Slet
  5. Kære Rita dine engle er bare søde og engleagtige helt sirlige og og yndige. Der er en rigtig god ide at bruge de blade for det virker nærmest som om deres lille kjole har en blondekant.
    Dejligt at se og meget inspirerende. Gad vide om man også kan bruge f.eks. bøgeblade, nu hvor ikke har de smukke blade du arbejder med.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten. Ja det kan man godt for jeg så nogen magen til på FB i aftes bare lavet med bøgeblade...har også set dem lavet med fyrspidser og lavendel.

      Slet
  6. Hej Rita.......
    Uha jeg må bare have sådan et træ, som kan give mig de mest formidable blade. Så smukt du udnytter dem :)

    Rigtig skøn weekend

    Charlotte

    SvarSlet