torsdag den 30. marts 2017

Guld fra gemmerne og lidt Lærkespore




 På lørdag får jeg nye naboer. I aftes ringede min nuværende nabo om jeg ville have nogle gamle jerngryder. Selvfølgelig ville jeg det så i formiddags startede jeg trillebøren og kørte der ned.
 
Det blev så til lidt mere end jerngryder.
 
Jeg er næsten mest glad for det lille bitte vindue.
 
Det bliver altså underligt at de flytter for de kom her til da jeg var 7 år og havde dem så til nabo til jeg flyttede hjemmefra da jeg var 21...og så igen i de godt 11 år jeg har boet her i denne omgang.
 
Det er jo en haveblog så her kommer lidt Lærkespore af dem der visner væk efter blomstringen.
 

Den første har jeg haft i nogle år men har ikke noget navn på den.
 

Knap så rød men lidt kraftigere i væksten er så Corydalis solida 'George Baker'

Så er der den hvide Corydalis malkensis


I det lilla bed fandt jeg så denne som bare har en enkelt stilk, hvor den kommer fra ved jeg ikke men den er da meget sød.
 
Jeg har også nogle andre men de er knap nok sprunget ud så dem må vi kigge på en anden dag...forhåbentlig en dag med bedre havevejr end i dag.


 
 
 

10 kommentarer:

  1. Fine corydalis du viser. Ud fra billederne ville jeg havde troet at den første, mest røde var George Baker og den næste kunne være Beth Evans men det er ikke altid billeder viser de rigtige farver. Den nederste liilla og hvid er rigtig køn, den kender jeg ikke. Dejligt med lidt farve så tidligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu heller ikke det bedste vejr at tage billeder i...finregn det meste af dagen her i det midtjyske. Hende jeg har købt George Baker af går meget op i det med navne så jeg håber det er rigtigt...ved ikke hvor hun har den fra men hun kan jo have fået den med et forkert navn.

      Slet
  2. Håber du får nogle flinke nye naboer, lidt underligt at skulle sige farvel til naboer du har haft i mange år.
    Du har mange fine lærkesporer.

    SvarSlet
  3. Især den sidste er noget så fin. Jeg mener nu også, at George Baker er den mest murstensrøde.

    SvarSlet
  4. Hej Rita

    På denne årstid får jeg altid lyst til at gå ind i Corydalis... Endnuu er det ikke blevet til noget, man må jo begrænse sig - lidt!

    De er ellers flotte!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  5. Hej Rita
    Lækre sager du har fået med hjem fra naboen. Det lille vindue er altså noget så sødt :o) Trist at naboen nu flytter, men måske er du heldig at få nogle nye søde nogen.
    Lækre Corydalis du viser, jeg har den hvide ovre fra dig. Her er den ikke helt på vej med blomster sidst jeg kiggede, men det kan da være det ændre sig når varmen kommer i morgen.
    Kh Linda

    SvarSlet
  6. Tak for jeres kommentarer. Jeg kunne vist godt blive forfalden til de forskellige Corydalis. Jeg har jo så til gengæld næsten ingen løgplanter så jeg må have noget andet der kommer tidligt.
    Det bliver underligt ikke at skulle høre naboens glade fløjten når jeg går i haven. Nu får jeg Præstegårdsvej helt for mig selv i dagtimerne...ja med mindre mine nye naboer arbejder om natten. Jeg har ikke mødt dem endnu, så det bliver spændende.

    SvarSlet
  7. Hvor er det sødt af din nabo at betænke dig med sager og det lille jernvindue er rigtig fint:-) Lærkespore er en skøn forårsbebuder og jeg bliver altid så glad når jeg ser det lækre løv komme op af jorden:-)

    SvarSlet
  8. Kære Rita
    Det var da nogle skønne ting du fik med hjem, og især det lille vindue er jeg vild med.
    Dejlige forårsbilleder du viser
    Det er da trist naboen flytter, men måske lidt spændende med de nye
    Rigtig god weekend

    Knus Lone

    SvarSlet
  9. Ih...et skønt lille jernvindue, den kan pynte mange steder.
    Fine lærkesporer du viser billeder af.
    Dejlig nabo, der sådan deler ud af gemmerne.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet