Ha ha ja det er altså min Akebia jeg taler til.
Ikke nok med at den gror som bare pokker på den gavl den har at udfolde sig på, nej nej den kommer også ind i carporten og havde altså snuppet min stige.
Hvad skulle jeg mon så bruge stigen til.
Jo nu er jeg endelig kommet i gang med at male mit gamle hus.
I morges blev den her mur som far har lavet ud fra havestuen malet.
Jeg er så glad for mit gamle hus når det skal males for det er så lavt så det kun lige er når jeg skal male vestgavlen at jeg skal bruge en stige.
En anden ting jeg er glad for er min produktionsfejl...jeg var oprindelig venstrehåndet, men da jeg startede i skolen skulle man jo helst lære at skrive med højre, hvad jeg da også gør...men male kan jeg så lige godt med begge hænder. En pensel i hver hånd og så går det bare der ud af.
En lille i den ene hånd og en stor i den anden og så bruger jeg bare den der nu skal bruges...det er altså smart.
Ind imellem skulle der jo en lille pause til og på et tidspunkt gik jeg på jagt for at se hvad der var af Geranium som blomstrede.
Dem jeg fik fundet er så faktisk kun fra de to af de tre afdelinger haven er delt op i.
Jeg havde et Geranium flip for nogle år siden og den sygdom tror jeg er ved at bryde ud igen.
Nå ja jeg skal da også huske at fortælle jer en nyhed.
Tænk det regnede her i går...hele 7 mm. Ja jeg er jo lidt misundelig når nogen skriver at det regner og regner for min have er altid tør som en ørken. Her det nye bed som jeg ikke tør flytte mere i lige nu.
Her bedet ved grisegårdene som på længere sigt skal blive til et lilla bed.
Er der nogen der ved om Riddersporer kan flyttes...har ikke lige styr på hvilken rod de har.
I år ser det nu ud til at den sætter frø men om afkommet så bliver lilla er der ingen der ved...jeg gør i hvert fald ikke.
Liljerne er så småt begyndt at blomstre.
Det samme med de tidligst blomstrende Floks.
Den gule Tudselilje er også begyndt at blomstre.
Den her er fra frø som er købt for at skulle være Impatiens arguta 'Alba' og den skulle være vinterhårdfør.
Jeg mener jo den skulle være hvid, men den er da lige så meget gul.
Jeg ved ikke rigtig om jeg tør plante den ud på et tidspunkt eller jeg skal prøve at overvintre den i det store drivhus. Nogen der kan hjælpe!!
Jeg er sulten som en ulv...ikke noget nyt så i får ikke mere for i dag.
Vender skrækkeligt tilbage, hvis ikke jeg bliver spist af ulven som skulle holde til ikke ret langt her fra.
Hyg jer!!
Ja pas nu på både ulv og akebia :) Det er nordjyderne, der får vandet, de får til gengæld for meget, så vidt jeg ved, men måske har de ikke fået så meget for nylig.
SvarSletJeg gravede en ridderspore op i går, det gik fint, men den har lidt pælerod, jeg har dog flyttet flere både i år og sidste år, for mig har det ikke været et problem. Den sidste du viser, ved jeg ikke noget om.
Ja de nordjyder kunne da godt tage at dele lidt, men nej de klager sig bare ;o))
SletNu må vi se om jeg tager mod til mig og flytter min Ridderspore over i det der skal blive et lilla bed, men tak for at dele dine erfaringer. Ja hvis der en dag står en Ulv og prøver at blæse grisedrivhuset omkuld render jeg godt nok min vej...efter at jeg har taget et billede.
Smart med at male med to hænder😀 Det var da dejligt med lidt vand, hvilket minder mig om at jeg skal ud og tænde for vanderen ved kasserne, selvom vi har fået en hel del vand tørrer det der står i Potter hurtigt ud.
SvarSletJa de 7 mm friskede da lige op på det hele, men jeg har også sat vanderen på mine salgsplanter her til morgen...tror ikke på at der kommer noget af betydning.
SletDet er en gave at kunne male med begge hænder og jeg forstår jo nærmest ikke hvordan man får malet alle de kringelkroge, hvis ikke man bare kan skifte hånd.
Kære Rita
SvarSletHvor dejligt du endelig fik lidt regn, og vi fik så endelig sol ;)
Uha ulve.... men mon ikke de holder sig for sig selv? Og det kunne Akebiaen så lære lidt af ;)
Smart at kunne male med begge hænder. Det ville jeg gerne lære, for har altid gang i masser af male arbejde. Er vild med dine riddersporer, men ved faktisk ikke om de kan flyttes.
Nå nu er det mig der er sulten, efter morgenmad
Ønsker dig en smuk dag
Knus Lone
Tak Lone. Ja det er en gave at kunne male med begge hænder. Jeg har nu opgivet at male mere i dag for der er simpelthen så mange regnklæg på grund af det lumre vejr, så jeg er flygtet ind.
Slet