tirsdag den 5. juni 2018

Pæoner og triste billeder.

I år er man simpelthen nødt til at forevige Pæonerne, hvis man vil have bare lidt ud af dem.
Billederne blev taget i går og flere af dem er allerede ved at være færdige i dag.









 
Så til de triste billeder. Jeg fatter ikke folk bliver ved med at skrive om godt vejr... godt for hvem spørger jeg bare.
 
Er det godt for naturen??
Sådan ser der ud i vejgrøften lige ovre på den anden side af vejen og træerne er begyndt at smide bladene.
 

Næsten døde Rododendron på vores kirkegård.
 
Hvad hjælper det at min egen lille trekant fremstår grøn og frodig når det udenfor hækken er ved at dø. Landmændene er helt grå i hovederne af mangel på søvn... eller også er det støv.
De flyver i hvert fald rundt og flytter vandingsmaskiner døgnet rundt, men har ikke en chance for at følge med. Dyrene og insekterne i naturen lider og tørster.
Nej ingen skal komme og bilde mig ind at det her er godt vejr.
 
 


 
 
 

8 kommentarer:

  1. Kære Rita
    Det er i sandhed et sært år, og lige netop i år, hvor der er meget, der blomstrer ekstraordinært, holder de ikke. Måske det er et udtryk for naturens gang. Hvis planter tror, at de skal dø, så blomstrer de ekstra meget for at slægten skal overleve.
    Jeg er også meget bekymret for naturen. Tørke i juli-august er skidt, men tørke i vækstperioden er en decideret katastrofe for alle planter. Som alt andet i naturen dernæst er afhængige af til mad og ly.
    Og vi vil se et ordentligt hak opad i fødevarepriserne. Gad vide, om der fx kan udvikles ordentlig frugt uden vand? Kornet tør vi slet ikke tænke på.
    Når vi alligevel taler godt vejr, er det vel et forsøg på at tænke, vi lige så godt kan nyde solen, nu den er her. Men du har ret.
    Det må være en hundredeårshændelse, vi gennemlever. Eller sjældnere.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  2. De rhododendron ser forfærdelige ud. Vi ved jo ikke, hvordan næste års maj bliver, om den bliver som i år, eller om det er en engangsforeteelse.

    SvarSlet
  3. Der er et gammelt ordsprog, der siger "maj kulde, gør laderne fulde" det tegner jo ikke for godt så. 😕
    Flotte pæoner, men det går godt nok alt for stærkt med at blomstre af.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  4. Åh ja man kan godt blive lidt deprimeret af at komme uden for haven og for den sags skyld også af, at gå rundt i haven.

    SvarSlet
  5. Alting er sært i år, haverne strutter af blomster, men naturen visner. Bestemt ikke godt.

    SvarSlet
  6. -Jeg tror det især de avisskrivere og byfolk der siger godt vejr. I hvert fald ikke de folk der har med jord og natur at gøre.
    Bare det blev 5 gradere køligere var det lidt nemmere, men det vi mest trænger til er en uges stille regn.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  7. Åhhh så smukke dine pæoner er, men desværre ja, kun for en kort bemærkning. Er lige ved at græde over de triste billeder og tanken om de stakkels dyr og insekter. Aldrig har jeg håbet så meget på regn.
    Det ville være så dejligt.
    Rigtig god dag kære Rita

    Knus, Lone

    SvarSlet
  8. Jeg er helt enig med dig, og hvor jeg dog krydser fingre for regn. Smukke pæoner, du viser:)

    SvarSlet