tirsdag den 1. januar 2019

Årets første blomster



God morgen og GOD NYTÅR.
Når engang i vågner op er der et lille indlæg klar med, hvad der er at finde i min have på årets første dag. Ja jeg har selvfølgelig snydt og taget billederne mellem jul og nytår, hvor jeg også flere gange var i haven en times tid.

Den første Erantis fandt jeg allerede før jul.

Julerosen blomstrer på livet løs og nogen af dem har stået og pyntet her inde i julen.


Påskeklokkerne vil også være med.


Jeg fandt i hvert fald to som var helt udsprungne og der er masser med store knopper.
 
Den Stinkende Nyserod er ikke så stor som den plejer... den havde en hård sommer og fik ikke så meget vand.

I foråret fik jeg en stor Vinteradonis af en veninde og det er lige før den viser farve.
 
Håber i har haft en god jul og nytår. Det er jo ikke noget jeg går så højt op i... kan faktisk bedst lide jul når det er overstået. Jeg er i fuld gang med at male loftet i havestuen for jeg er ikke god til bare at sidde og vente på at alle andre bliver færdige med at holde jul.
 
Spændende hvad det nye år har at byde på.
Den opmærksomme læser vil se at der mangler en linje i min overskrift... der står ikke mere noget om åben have og åbningstider.
Der bliver nemlig ingen åben have i år... måske aldrig mere, men det vil jeg fortælle mere om i næste indlæg.
 
GODT NYTÅR til alle.
 

14 kommentarer:

  1. God morgen til den morgenfriske
    Jeg har også været tidligt oppe men ikke helt så tidligt som dig. Dine forårsblomster er også tidligt vågne, jeg har kun påskeklokker endnu, ingen erantis.
    Det er da noget af en beslutning, du har taget, den er jeg spændt på at høre mere om.
    Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lærer vist aldrig at sove længe, hvad enten det er jul eller nytår.
      Jeg skal nok fortælle mere og lave et nyt indlæg inden alt for længe.

      Slet
  2. Godt nytår, Rita. Jeg har på fornemmelsen, at du har en helt speciel tidsregning, som du følger:-) og det gør dine blomster vist også. De er i hvert utroligt tidligt på færde.

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Marie. Jo jeg har i hvert fald min helt egen døgnrytme må jeg nok indrømme... har vist altid været AA menneske og det er da ikke blevet mindre efter jeg blev alene.

      Slet
  3. Godmorgen Rita

    Imponerende! Forbløffende så meget flot du kan vise!
    Og ja, jeg bliver vel nød til at vove mig ud i orkanen og kigge efter adonis nu:)

    Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Karsten. Spændende om din Adonis også er ved at vågne op... håber ikke du blæser væk for der er da godt nok sus i den her på årets første dag.

      Slet
  4. Godt nyt år.
    Hvor er det dejligt at sidde herinde i stormvejret og nyde dine mange forårsblomster. Skønt, at se fremad mod næste årstid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår Lisbeth. Ja helt bestemt bedst at være på den indvendige side af glasset. Har godt nok været ude med hundene så de kunne få sendt nogen nytårshilsner til deres hundevenner... ha ha ja hvis ikke duften er blæst væk inden de kommer op og forbi for at læse dem.

      Slet
  5. Jamen kæreste Rita, hvad er det nu, du går og pønser på?
    Da jeg gik ind på min blogliste, blev mit blik straks fanget af den gule erantis. Åh, hvor er det dejligt, når de små forårsbebudere titter frem. De skuffer aldrig, og de er noget af det mest livsbekræftende, der findes.
    Jeg ønsker dig et godt nyt haveår.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elna. Ja Erantis er rigtige små humørspredere når de begynder at titte frem. Jeg skal nok inden længe fortælle hvad jeg har gang i.

      Slet
  6. Sikke meget du kan vise fra haven. Jeg har kigget efter erantis i min have, men næh nej ikke det der ligner! Godt nytår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde. Mine Erantis står nok også meget lunt og beskyttet i det lille bed mellem drivhuset og havestuen for jeg synes altid de er tidligt på færde.

      Slet
  7. Hej Rita, Jeg følger med glæde din blog, det er altid så opløftende at se dine smukke billeder. Må jeg spørge om du har nogen tips til at tage juleroser/påskeklokker ind, så de holder mere end en dag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kathe. Jeg ridser stilken med en nål i hele længden, 2-3 ridser på hver stilk.

      Slet