tirsdag den 7. juni 2016

2 mærkedage

Hej med jer...nu har i vel ikke glemt mig.
Prøv lige at se hvad jeg fik af min mor i søndags

Eller det vil sige jeg byttede mig til den. Hun fik en lille tand af mig og jeg fik det her kæmpe kødben. Godt bytte ikke og sig det endelig ikke til mor men jeg skulle slet ikke bruge den tand mere, jeg er nemlig ved at få nogle flotte nye tænder.

Men nu til det med mærkedagene. I går for et år siden blev min far og mor viet ude i haven, så vi gik selvfølgelig op til far med en buket.
 
Mor sagde at det var godt de holdt ½ års bryllupsdag, hvor far havde en masse gæster til formiddagskaffe og hele familien var med ude og spise om aftenen.
Jeg spurgte mor hvorfor jeg ikke var med til det og ved i hvad...jeg var slet ikke født dengang.
Jeg blev nemlig først født en måned efter, så jeg havde 5 måneders fødselsdag i går.
 

Min storebror fik også et kæmpe ben og nøj hvor er han stærk for han slæbte den helt selv op på loftet.

Jeg er nu også stærk for efter meget asen og masen fik jeg den slæbt ind i min kasse.
Ja kasse og kasse...der er en som gnaver siderne i stykker på min kasse, så der er snart kun bunden tilbage.
 
Jeg skulle hilse fra mor. I går var hun ude i fars sommerhus for at begynde at rydde op, så den kan blive solgt..jo jo hun har nok at se til. For tiden har hun næsten altid en vandkande i hånden for alle hendes blomster er konstant tørstige..det er nu også varmt selv for en lille hund som mig.

10 kommentarer:

  1. Tillykke med to mærkedage til dig og mor. Håber I hygger jer selvom der skal slæbes vandkander.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth. Jo vi hygger os så godt vi kan også selv om det er varmt og der skal vandes en del. Bamse synes at vand fra en vandkande er meget bedre end det i skålen...det samme med Samson.
      Har dine hunde også den ide ?

      Slet
  2. Kære Bamse.
    Selvfølgelig har jeg ikke glemt dig, Samson og din mor Rita.
    Tillykke med din mærkedag og den anden mærkedag er dejlig at kunne tænke på. Godt i tog op til din fars grav og lagde en buket.
    Ja I har jo alle tre travlt deroppe i haven og nu også sommerhuset.
    Så er det godt med sådan et ben, som du kan gnave i.
    Bamse du må holde øje med hvem det er som gnaver i din kasse. Eller kunne det tænkes at du har glemt at du selv en imellem bare lidt gnaver i din fordi dine tænder klør
    Knus til jer alle tre
    Jack og Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak til både Jack og Kirsten. Øh hvad mener du, skulle det mon være mig selv der har gnavet i kassen...måske nok bare lidt og pludselig er der næsten ingen sider. Uha mor truer med at smide vores ben ud for de lugter fælt når vi slæber dem ind siger hun...hvis vi er rigtig heldige har hun måske et par stykker mere i fryseren.

      Slet
  3. Stort tillykke med måneds dagen til dig Bamse og hvor heldig med sådan et stort ben.....
    Hils din mor mange gange. Hun har sikkert et vel af skønne minder fra dagen, for et år siden!
    Godt at have gode minder og noget at kigge tilbage på med glæde.

    Rigtig skøn dag i det smukke vejr
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte. Jeg skulle hilse igen fra mor og sige at hun ganske rigtig har mange gode minder fra for et år siden..

      Slet
  4. Lille bamse med stort ben, det ser altså så sjovt ud når den slags sker:-) Tillykke med Bamses dag. Og hvor var det dejligt i blev gift!
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker..ja det var godt vi fik papir på hinanden selv om han flere gange sagde at det var dumt af mig at jeg havde giftet mig med en gammel syg mand. Havde jeg ment det havde jeg jo nok ikke gjort det.

      Slet
  5. Kære Rita. Skønne billeder af en dejlig lille hund, og sikke et stort kødben ham Bamse har fået :-) Dejligt med mærkedage, der gør at du husker de glade stunder, der var. Men også dejligt at du, Bamse og Samson lever videre i en positiv forstand. Helt og lykke til med sommerhuset, puha godt det ikke er mig, der skal i gang lige nu... Jeg ved ikke med dig, men jeg synes jeg har vandkander over hele haven og store baljer med vand, så jeg ikke skal slæbe så meget.. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Merete...jo vi prøver at få det bedste ud af det. Det hjælper jo ikke at gå og hænge med hovedet og jeg synes faktisk det går rigtig godt. Lige det med sommerhuset kunne jeg godt undvære lige nu men jeg kan lige så godt komme i gang med det.

      Slet