Pæontid

Ja jeg ved da faktisk ikke om der er noget der hedder pæontid men det er i hvert fald nu mine pæoner blomstrer. Heldigvis er det da blevet lidt køligere så der er chance for at nyde dem noget længere end alt det der blomstrede under hedebølgen...nu mangler vi så bare noget vand.

 

 

 

Det har da godt nok været en kamp at få det hele vandet og det kniber da også med at følge med.

I sidste uge knoklede jeg bogstaveligtalt  røven ud af bukserne.

Kender i det med at de allerbedste mest slidte cowboybukser går i stykker...det er næsten som at smide en kær gammel ven ud :o))

I dag er det en måned siden Niels døde...hvor i alverden er den måned blevet af.

Det var så meget passende at stenen kom i går.

 

God aften til jer alle.