fredag den 8. juli 2016

Fremtidsplaner

Jeg har tænkt en del over om jeg skulle lave dette indlæg eller ikke, men et par stykker har privat spurgt mig...hvad nu, kan du blive i huset og skal du nu ud og finde noget arbejde? Dejligt at nogen bekymrer sig om mig, så de har da krav på et svar.
 
Mit svar og fortælling vil blive ledsaget af nogle tilfældige billeder fra haven i dag. Så kan i jo selv bestemme om i bare vil se billeder.
 
Min fortælling starter 11 år tilbage i tiden efter at min mor var død.
Huset her er jo et mine forældre købte i 1964 da jeg var 4 år gammel.

Det har aldrig været på tale at jeg skulle hjem og overtage huset...sådan blev det bare pludselig.
Ja der var ikke langt fra tanke til handling. Vi havde været ude og se til huset og kørte så til Salten Marked og købte de 3 gæslinger som vi altid købte på det marked. Dengang boede vi nemlig på et lille nedlagt landbrug i Pårup. Hvordan vi kom til at snakke om at flytte ved jeg ikke men da vi nåede hjem til Pårup havde vi bestemt os til at flytte ud i mine forældres hus her på Præstegårdsvej.

Dengang passede jeg grise og det hele faldt sammen med at jeg i en periode var uden arbejde fordi ham jeg arbejdede for slog sig sammen med sønnen og der skulle bygges nye stalde og så skulle jeg starte igen og passe farestalden.

Senere da vi var flyttet her ud arbejdede jeg i et par år hos naboen også med at passe grise.
Jeg var ikke helt tilfreds med tingene og sagde op. Havde jeg vist at krisen kom havde jeg måske ikke gjort det, for nu var det pludselig ikke så let at finde et andet arbejde.

På et tidspunkt havde jeg 4 måneder på vores lokale plejecenter men noget fast arbejde fandt jeg ikke.

Da jeg næsten var ved at ryge ud af dagpengesystemet læste jeg om et iværksætterkursus. Lynhurtigt fik jeg det printet ud, tog over til min jobkonsulent, smed det på bordet og sagde...skaf en plads til mig på det kursus.

Det gjorde han så og så startede jeg for mig selv med åben have og mit kransebinderi.
Det kan man selvfølgelig ikke hverken leve eller dø af sådan fra den ene dag til den anden, men Niels var med på ideen og overtog en del af udgifterne. Det kunne jo også kun lade sig gøre fordi jeg er enebarn og havde arvet et næsten gældfrit hus.

Mon ikke jeg har været i gang 4 eller 5 år og det er gået lidt frem ad for hvert år.

Så blev Niels syg og døde så her tidligt forår og hvad så.
Sidste år da han giftede sig med mig gjorde han det jo nok for at sikre mig økonomisk men ingen skal sige at jeg tog ham for pengenes skyld. Ja jeg ved godt vi nok har levet i et mærkeligt forhold hvad penge angår men på det tidspunkt anede jeg ikke hvad der stod på hans konto og han vidste heller ikke hvad der stod på min. Penge har vist aldrig interesseret os, vi manglede ikke noget og havde en aftale om hvem der betalte hvad.

Det var først ca en måned før han døde at jeg fik at vide hvor meget han havde og omvendt.
Han har altid været en sparsommelig mand og der var nogen flere penge end jeg havde regnet med.

Skulle jeg lave indlægget skulle det være i dag, for i dag fik jeg så en opringning fra min bankrådgiver at nu var Niels' penge sat ind på min konto.

Jeg kan jo ikke 'købe' ham tilbage så bare sende en stille tak og glæde mig over at jeg nu har mulighed for at fortsætte med det jeg brænder for. Som jeg plejer at sige har jeg altid passet mit arbejde når jeg har haft noget men der er vist ingen af de arbejdsgivere jeg har haft som ikke har vidst at det var noget helt andet jeg ville og faktisk slet ikke havde tid til at arbejde. Jeg kan næsten ikke huske at jeg ikke har lavet planter og kranse i min fritid.

Niels ønskede jo også at jeg skulle fortsætte med at holde haven åben, lave planter og binde mine kranse, så det gør jeg. Jeg kan ikke leve i sus og dus men kan jeg skrabe penge sammen til mad og daglige fornødenheder til mig og dyrene + lidt til kan jeg klare mig i hvert fald nogen år frem i tiden ved at tage lidt af beholdningen til de faste udgifter.
 
Så svaret må jo blive...ja jeg kan blive i huset og nej jeg skal ikke ud og arbejde. Lige nu er der vist også mere end arbejde nok her efter et år hvor der ikke rigtig er blevet gjort det der skulle gøres.
Denne havesæson er jo mere eller mindre gået i skudder mudder men tiden flyver af sted og pludselig skal jeg i gang med at lave kranse og så glæder jeg mig til at starte på en frisk til næste år.
Jeg føler mig bare så klar til at starte på en ny epoke af mit liv.
 
Rigtig god weekend!
 
 


18 kommentarer:

  1. Tak for den historie, hvor var det dejlig læsning. Godt at Niels har sørget for dig, så du kan klare dig og gå og hygge dig med det du allerhelst vil, hunde og planter. Det kan jo ikke være bedre, når det nu skulle gå så galt, at du skulle af med din Niels.
    Nu kan du starte på den nye epoke, held og lykke med det, og sparsommelighed er en dyd, det skal du nok klare :)

    SvarSlet
  2. Kære Rita.
    jeg må da indrømme at jeg har tænkt tanken, men hvor er jeg glad for at læse at I alle kan bliv i huset, du kan passe din have, som du gerne vil og lave alle de dekorationer og kranse som du lyster. Jeg er så glad for at det er sikret.
    Og i forhold til økonomien, er jeg helt sikker på at I kan klare det, og den sus og dus finder du i haven, i omegnen og ved havet.
    Jeg er glad på dine, bamses og samsons vegne :-)
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Kære Rita. Hvor siger dette blogindlæg rigtigt meget om dit værdisæt, som menneske. Men bestemt også det, der har betydet noget for dig og Niels. Jeg bliver glad dybt inde i hjertet ved at læse din fortælling. Tror lidt min families motto kunne lyde, at ting er døde, dem kan man altid købe, men mennesker og dyr levende, så det er med at nyde dem imens vi har dem. Jeg tror du og Niels nød jeres liv sammen, og valgte at prioritere det som gav dig energi. Hvor er det fantastisk, at han var så stort et menneske, at han gerne ville sikre dig og jeres skønne hunde. Jeg vil glæde mig til at kunne følge din vej på bloggen, og hvis min ferie levner tid til, at besøge dig, din have og hilse på hundene, så ringer jeg :-) Kærligst Merete

    SvarSlet
  4. Jeg havde ikke i et eneste øjeblik forestillet mig at du ikke skulle blive i dine forældres hus. Der hører du til. Man bliver ikke lykkelig af mange penge og materielle goder, men af at lave det man holder allermest af. Det glæder mig at du fortsætter med det du er allerbedst til og brænder for.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønt, at du kan fortsætte med det, du allerhelst vil, selvom dit liv har slået en gevaldig kolbøtte - go' vind med din nye epoke!

    SvarSlet
  6. Hej Rita, Niels har været et fantastisk menneske det er jeg da slet ikke i tvivl om. Det glæder mig at læse at du kan blive i huset sammen med dyrene og alle dine blomster og planter.
    Og selv om det har været et turbulent år så er du landet på begge ben og skal ikke bekymre dig om hvordan det skal gå.
    Haven den ser flot ud allerede.
    Kh fra Linda

    SvarSlet
  7. Kære Rita.
    Tak for et dejligt indlæg. Jeg har fulgt med på din blog i nogle måneder og har også tænkt på, hvordan det skulle gå dig og hundene. Det glæder mig meget, at din Niels har sørget for, at du kunne blive i dine forældres hus, når han ikke længere kunne passe på dig. Du og huset er et.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  8. Det er et flot indlæg Rita! Skønne billeder af haven- håber altså det snart kan lykkedes at vi begge har tid den samme dag;-)
    Go weekend
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså glemte helt at sige: HELD OG LYKKE med det hele seje kvinde!

      Slet
  9. Dejligt at høre, Rita. Virkelig dejligt. Jeg vil gerne komme og besøge dig og haven og hundene her i sommer :-) Kh, Karen

    SvarSlet
  10. Hvor er det godt at høre, at du har mulighed for at fortsætte med det, du allerhelst vil. Det er dejligt, at du har økonomisk råderum og nu kan koncentrere dig om at at udvikle på din forretning. Pøj pøj med det :) Tak for en fin beretning :)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  11. Tak for jeres søde ord alle sammen og i er altid velkomne...når da ellers jeg er hjemme. Håber der kommer lidt mere ro på i den kommende tid for det har godt nok været en travl tid fra Niels døde og til nu. Indtil nu synes jeg ikke jeg har haft mulighed for nogle faste åbningstider fordi der har været så meget der skulle ordnes, men måske det kommer hen i august...nu må vi se.

    SvarSlet
  12. Dejligt du vælger at være så åben om før, nu og fremtiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Evy. Under hele forløbet har det i hvert fald været en stor hjælp at kunne skrive det hele ned og være åben om det, så derfor lavede jeg også dette indlæg som en slags afslutning på det jeg/vi har været igennem.

      Slet
  13. Kære Rita.
    Hvor er det altså dejligt at du kan blive i huset og kan forsætte med det du allerhelst vil beskæftige dig med - Rigtig dejligt !

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sanne...det kan du tro at jeg også er rigtig glad for.

      Slet
  14. Kæreste Rita
    Hvor er det et dejligt indlæg, og en dejlig historie. Jeg synes det er så skønt du kan blive i huset og lave det du brænder for. Tak for smukke billeder også. Knus og kram til dig og dyrene ❤️
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lone også en god dag til dig og dine.

      Slet