Sukker-gris, en. 1) (nu mindre br.) gris (kage, godte) af sukkermasse. HCAnd.F.8. den gamle Æblekone . . solgte Frugt og de af Børnene meget yndede Sukkergrise til fire for een Skilling, billige, velsmagende og altid rosenrøde. sa.AV.19. TroelsL.VII.24. 2) (jf. -mund 2.1; talespr.) som (kælende) personbetegnelse, især om et barn, der holder meget af sukker (søde sager); slikmund. *Har I hørt om Slikke-Hans? | Han var fra Karise. | Een af dem, man hertillands | kalder Sukkergrise. Bergstedt.Børnesange.(1932).15.
Ovenstående er fundet på nettet angående betegnelsen en sukkergris og er da også de to betydninger jeg altid har hørt om.
At grise så virkelig er nogen sukkergrise er så en helt anden sag men kom da lige til at tænke på det da jeg var ude og gøre rent hos mine minigrise. Når det er rigtig koldt bliver de forkælet og får en god slat druesukker i deres lunkne vand og de elsker det. I min tid som agroassistent (grisepasser) har jeg også altid brugt druesukker til søerne de sidste par dage før faring og også efter hvis der har været problemer. Jeg vil næsten sige at hvis en syg so ikke vil drikke sukkervand kan man lige så godt finde boltpistolen frem.
Jeg ved godt at det her ikke har meget med blomster at gøre men nu fik jeg da lige præsenteret jer for nogen af matriklens beboere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar