mandag den 6. juli 2015

Påskeklokkefrø i rå mængder

 
 
I sidste uge plukkede jeg alle frøkapsler af mine Påskeklokker og så blev de spredt på en bakke i carporten. Varmen fik dem lynhurtigt til at åbne sig helt...flere var begyndt at smide deres frø inden jeg fik dem plukket.
 
I løbet af et par dage kunne jeg smide alle de tomme kapsler ud og tilbage havde jeg 330 gram Påskeklokkefrø.
Hvad i alverden skulle jeg med så mange???
 




 
Jeg kunne da prøve om der på Facebook var nogen der ville købe Påskeklokkefrø, så jeg lavede et opslag på min profil og nogle af de salgsgrupper jeg er med i...og så gik det stærkt.
Meget af tiden under hedebølgen er blevet brugt ved computeren for det nærmest væltede ind med henvendelser.
 
Nu er der så skrevet kuverter og frøene er pakket og klar til at flytte hjemmefra og ud i hele landet.
 
Der er stadig frø så er der nogen af mine bloglæsere der er interesseret koster en portion med minimum 50 frø 20 kr. + 10 kr til porto.
 
Dejligt at kunne få lidt ud af sit overflod og sikke en masse Påskeklokkebørn der kan komme ud af det.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar