tirsdag den 21. juni 2016

På jagt efter frøplanter.

Efter de dejlige 20 mm der var kommet her var alt vådt så jeg startede med at få ryddet lidt op i det lille drivhus.

Så gik jeg på jagt efter frøplanter rundt omkring.
Sikkert ikke så let at se men det er mine Sankthansurt som har sået sig i gruset.
Nogen blev forsigtigt lempet op og pottet.

Her er det en lidt speciel Akeleje som har sået sig.
Det er overhovedet ikke sikker at frøplanterne er som moderplanten men der blev i hvert fald pottet et par bakker.

I mit græsbed ved terrassen er der en græs som er gået ud...den er ikke blevet gravet op endnu.


Den havde også sået sig i gruset, så her blev der også lavet en bakke med frøplanter.

Denne skønne skærmblomst Cenolophium denudatum havde sået sig på flis stien, så dem blev der også gravet nogen op af.

Her er det den hvide Jernurt som har sået sig...de kom også op og i potter.


Nu står de så her i drivhuset, så må vi se om de vil gro.

Se lige så fint der blev da alle de frøplanter kom væk.

Den her sætter desværre ikke frø men dejligt at den kom op. Jeg havde klippet den ned efter at den havde blomstret helt forrygende sidste år og pludselig var den bare væk, så glad var jeg da den begyndte at røre på sig i foråret.
Det er en af mine yndlings Storkenæb...Geranium pratense 'Else Lacey'

En smuk smuk Ridderspore som jeg fik af en venindes veninde for vist 3 år siden.

Dengang var den lille bitte men i år blomstrer den for alvor.

Den enkelte lille blomst er bare så fin.
 

Jeg har ikke forstand på insekter så jeg ved ikke hvad den hedder men det var en jeg mødte da jeg var ude med Bamse...han havde dog ikke rigtig tid til at jeg skulle tage billeder.
 
Det var det min dag gik med i dag.
Ha' en god aften.
 

12 kommentarer:

  1. Ja det var mange frøplanter, den brune græs sår sig rigtig meget. Fin ridderspore.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg håber det lykkes at holde liv i de små brune græs. Det er sådan en som får enormt lange stilke med frø.

      Slet
  2. Jeg skal da lige love for at der er meget der har sørget for at formere sig. Hvor blev der pænt da du havde fået alle de små op, mon dog ikke de nok skal komme :o) De må da være grovillige når de kan vokse både på sten og i flis.
    Kh fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det hjalp bestemt på det område at få gruset luget. I de dage hvor solen bragede ned kunne jeg slet ikke holde til at kravle rundt der.

      Slet
  3. Jeg synes også det er spændende at gå på jagt efter selvsåede. Nogle gange har vi røde teltpløkker stående for at markere, at her skal vi huske at passe på.
    En fantastisk farve på riddersporen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Smart med røde teltpløkke så i ikke får hevet noget forkert op, for nogen gange kommer der noget sjovt ud af de små frøplanter.

      Slet
  4. Sikke en flot farve på riddersporen! Som det ser ud lige nu, kommer jeg på dine kanter nogen gange i næste uge - mon du er hjemme fredag? Jeg skriver eller ringer, når jeg ved noget sikkert - du skal ikke ændre planer eller friholde dagen, for jeg er ikke sikker på, det hele falder i hak endnu. Men det her er bare en lille føler!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ingen planer for næste uge endnu men det kan jo komme. Hvis nogen har tid at hjælpe ude ved sommerhuset er jeg næsten nødt til at sige ja tak men jeg håber vi finder ud af noget.

      Slet
  5. Hej Rita!
    Må tilslutte mig den ridderspoer er lækker:-) havde også noget brunt græs sidste år, i år er der bare en tom krukke og ingen frøplanter, men den kom nu heller ikke i blomst;-) min var fra fru Høneballe, så det er ikke sikkert det er det samme som din. Spændende hvad dine selvsåede vil, det pyntede at få dem i potter:-)
    Ha en god dag!
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den Ridderspore må gerne sætte frø og så må vi se om børnene får samme farve. Det pyntede helt sikkert at få alt det væk, så nu ser der helt hæderligt ud i det område igen.
      Også en god dag til dig.

      Slet
  6. Kære Rita
    jeg er nu helt sikker på de frølinger du samler op og potter i potter, nok skal blive. Du er vel nok den som jeg ved kan få det meste til at gro,så det skal nok lykkes.
    Ridderspore er så flotte, har desværre ingen, da de med stor sandsynlighed vil knække her. Men smuk er den
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten.. Jeg har heller ikke haft det store held med Riddersporer før, så nu må vi se hvordan det går med den her.

      Slet