søndag den 3. juli 2016

Regnvejr øv øv


 Hej med jer. Min mor farer rundt og har så travlt så travlt så nu må jeg vist hellere lige låne computeren mens hun vander blomster i havestuen og fortælle lidt om hvad hun render og laver.
I dag er hun endelig hjemme og så står det ned i stænger, men så kan man da altid aflive et tøjdyr...jeg havde ellers glædet mig til en rigtig lang gåtur men jeg kan bestemt nej og aldeles slet ikke lide regnvejr.


Mor synes slet ikke det er nogen god ide for hun har vist fået nok af at  rydde op og gøre rent.
 
Både onsdag og lørdag har mig og min storebror været alene hjemme. Mor og en der hedder Kirsten har været i sommerhuset. De siger at nu er der så fint så fint...ha det kunne jeg hurtig få lavet om på, hvis jeg fik lov at komme med.

Kirsten jeg skulle hilse fra mor og sige mange tak for hjælpen..
 


Mor havde ellers planlagt at vise jer nogle Liljer men de her billeder blev bestemt ikke gode og det blev ikke til så mange for så begyndte det at regne. Så kom mor da i det mindste ind til os og så må vi tage en slapper og hygge dag...måske mor kommer i tanke om at hun købte griseører til os i går ;o))
 
God søndag til jer alle og hils nu alle de andre 'blog-hunde' rundt omkring.
Skulle selvfølgelig også hilse fra mor.
 
 

8 kommentarer:

  1. Hej Bamse
    Du kan tro, jeg er også god til at svine gulvtæppet med alt, hvad jeg kan bide i stykker.
    Godt din mor nåede at få gjort sommerhuset rent, så bliver der nok lidt mere ro på hjemme i haven hos dig og storebror. Så kan det også være, at hun husker at give jer det griseøre.
    Kh Bellis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen Bellis. Jeg har vist den til mor så hun kan se at der er andre end mig der elsker at bide alting i småstykker. Nu er mor vist færdig med at vande alt det som overgartneren ikke har kunnet vande...vi har fået 10 mm her til morgen. Mon jeg skulle vove at invitere mor på tur for nu skinner solen...så længe det varer.

      Slet
  2. Hahaha sikke da et hyggeligt og sjovt indlæg, og hvor er Bamse da utroligt charmerende, selvom han da vist er lidt fræk også ;o)
    Det er så træls når man lige har bestemt der skal ske en masse udenfor, og så begynder det at regne. Øv men ja det er jo tit sådan med den danske sommer.
    Vi må håbe det snart vender, og der kommer masser af sol
    Rigtig dejlig mandag til dig

    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lone og jo ham Bamse er ikke til at stå for men er også en lille bandit ind imellem.

      Slet
  3. Hej Bamse
    Uf, jeg hader også regnvejr og våde poter. Godt at du fik lov at blive inde sammen med dit tøjdyr, eller det der er tilbage. Når jeg har sådan et tøjdyr har jeg en helt speciel metode at få dem død på, men det kan vi jo snakke om en anden gang. Nu smutter jeg igen for nu kommer min mor..Hils din storebror
    Potedask fra Alma

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen Alma. Det med at aflive tøjdyr må du endelig fortælle om en gang. Jeg nyder godt af at min storebror har samlet på tøjdyr, så jeg har nogle stykker at tage af. Potedask og god dag til dig og din mor.

      Slet
  4. Hej Bamse,
    Jeg kan da ikke forstå, du ikke kan lide regnvejr? Alting lugter af mere, og fasanerne trykker sig i hegnet. De er sjove at jage op. Så regnvejr er da bare det bedste - og er der også vind, er jeg rigtig glad. Så kan jeg også lugte naboens fasaner. Min mor tager regntøj på, når vi går tur. Hun er jo heller ikke en springer spaniel, og hendes pels på hovedet bliver hurtigt gennemblødt. Det kan hun ikke lide. Mærkeligt, for hun brokker sig ikke, når hun skal i bad. Det gør jeg.
    Kærlig hilsen fra Christie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen Christie. Uha det med at komme i bad har jeg ikke prøvet endnu men det ender nok med jeg kommer det. Jeg elsker jo at rulle i alt muligt men indtil nu har mor kunnet klare det med en våd klud og så får jeg et lille pust af fars deodorant på...så dufter jeg som et rigtigt mandfolk siger mor.

      Slet