søndag den 14. august 2016

En krans til gemalen

Jeg forstår ikke hvor tiden er blevet af men i dag er det 3 måneder siden Niels døde.
Han fulgte jo ivrigt med i mit kransebinderi og skulle helst se alle dem jeg lavede, så selvfølgelig skulle han da have en krans i dag.

Den største udfordring var nu at få hentet tingene som jeg i forvejen havde luret hvor var.
Det var noget med at holde øje med de sorte skyer og så spæne af sted mellem bygerne.

 
Perlekurven havde jeg luret i en vejgrøft for min egen er gået ud, men mon ikke jeg fik så mange rødder med at jeg kan komme i avlen af dem igen.
 

Ellers er det mest forskellige grønne bær og frøstande og lige et par hvide Rønnebær.
Der er masser at finde, hvis man har øjnene med sig når man går og cykler i naturen.
Jeg har voldsomt lyst til en lang kratluskertur på cyklen men har ikke så meget lyst til at blive overrumplet af en af de ret så saftige byger der er kommet her i dag.


14 kommentarer:

  1. Nej man skal ikke bevæge sig for langt væk med alle de byger der kommer. Det er en fin krans, du har lavet til Niels, den vil pynte på gravstedet. Jeg har perlekurv, hvis den ikke lykkes, den du har fået fat på. Måske ses vi, man ved aldrig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth. Jeg havde den lille lave Perlekurv men den er væk. Til binderi kan den almindelige nu også fint bruges, så jeg skal nok huske at tigge en bid, hvis ikke de her rødder jeg fik med kommer til at gro.

      Slet
  2. Hej Rita.En smuk krans du har lavet til gravstedet.Og kan godt lide naturfarverne du har brugt.
    Og de små æbler gør lige det sidste.
    Vi er vist alle trætte af det både våde og blæsende vejr............lad os håbe at næste uge bliver lidt bedre.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette. Ja især blæsten er jeg ved at være træt af. Her er der ikke kommet ret meget vand så jeg kunne godt bruge en del til haven. Det der kommer er bare nogle små heftige byger.

      Slet
  3. Hej Rita, hvor er det en smuk krans og i en dejlig glad farve der lyser op. Den bliver Niels helt sikkert glad ved når han kigger ned.
    Knus Fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda. Ja det med døden er noget underligt noget for kan han mon se hvad jeg går og laver. Håber bare han er et sted hvor der er rart at være.

      Slet
  4. Meget smuk krans du har fået kreeret til gemalen - jeg er vild med de grønne farver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker. Ja det er lidt sjovt at arbejde med alle de forskellige grønne farver der er på bær og frøstande.

      Slet
  5. Det er en smuk krans, og med mange gode minder i! Vi havde den første tørvejrsdag, med en del sol, i en måned i går,det var helt befriende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker...før vi får set os om skal vi i gang med kranse igen.

      Slet
  6. Du er ganske simpelt fænomenal til at binde kranse. Utrolig smukt og afstemt.

    Rigtig god dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte. Jeg kan nærmest ikke huske at jeg ikke har bundet kranse så det er blevet til nogle stykker i tidens løb.

      Slet
  7. Hvor er det en utroligt smuk krans du har lavet. Du er virkelig dygtig til det.
    Ønsker dig en rigtig dejlig dag 🌸

    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lone...og også en god dag til dig.

      Slet