I aftes havde jeg besøg af Herning-Ikast havekreds og flere spurgte hvad jeg dog fodrede mine Liljer med. Der er intet i haven der i år har fået noget der bare ligner gødning...jeg fik jo aldrig min mødding fordelt i bedene som jeg jo ellers plejer at gøre om foråret., så de må jo bare kunne lide forholdene her. Her kommer billeder af de sidste der er sprunget ud.
I dag er jeg så småt begyndt at tænke på næste sæson. Noget af alt det der ikke er blevet delt skal jo deles og pottes.
Jeg startede med at dele og potte nogle klumper Hosta som stod i køkkenhaven.
I år hvor jeg har en stor del af mine Hosta i krukker der nord for huset, hvor folk rigtig kan se dem har jeg næsten solgt hvad jeg havde stående af Hosta. Jeg skal have sat nogle små pinde i de potter i gården som godt kan deles og så må det gøres til foråret.
Jeg arbejder hen mod at bytte om på de to afdelinger så det der nu er salgsafdelingen bliver børnehave og omvendt. Det var Aase (Fredes Blomster) som gav mig ideen da hun var her.
Der skal bare et par små stykker tråd op og så er der spæret af ind til det der nu er salgsafdeling.
Hvis det så bliver lavet til børnehave kan jeg vel så nogenlunde holde folk ude der fra.
En af pallerammerne i det der nu er børnehave er i hvert fald blevet fyldt op med skyggetålende småting. Blå og hvid Anemone, Ungarsk Anemone, Vårskærm og de små frøplanter af den blågrå bladede Stinkende Nyserod. Så er det i hvert fald klar til næste år.
Der er også blevet delt lidt andet men det står i kasser indtil jeg får lavet lidt mere plads i børnehaven, så jeg kan begynde at sætte noget på plads. Det bliver lidt af et arbejde at få det byttet rundt men jeg håber det lykkes inden næste forår. Noget skal først plantes om og noget ryger sikkert ud, men nu er jeg da i gang med det.
I skal da lige høre den bedste fra i aftes. En af havegæsterne kom og sagde at mine dræbersnegle ikke kunne lide al den snak. Hun havde set en der var ved at flygte over i mindelunden. Kom endelig og besøg min have og snak alt det i har lyst til, hvis det kan jage dem væk :O))
Hej Rita, jeg kan da se at turen skal gå forbi dig næste gang jeg kører hjem fra Aalborg. Du har en del af det jeg mangler i haven. Super god ide at bytte rundt på de to bede, fint set af Aase.
SvarSletJeg har Alma med når vi kommer, hun skal nok få skræmt et par snegle over i mindelunden :o)
Kh Linda
Både dig og Alma skal være velkomne og kan i skræmme flere snegle væk er det da bare en fordel.
SletJeg er jo lidt ustabil her i år så jeg regner med du lige giver besked før du kommer.
Hej Igen Rita, du kan godt regne med at jeg giver besked :o) Man kan jo aldrig vide om du skal ud og føjte på den nye cykel :O)
SletGod weekend
Så snakkede Cecil og jeg ikke nok, da vi var hos dig sidste år, for da lå de grimme snegle rundt omkring. Jeg husker tydeligt dine enorme liljer, de var så flotte.
SvarSletI aftes var der også 34 til at snakke så jeg kan såmænd godt forstå hvis de ville i sikkerhed men lur mig om ikke de er kommet tilbage.
SletVildt Rita som dine liljer står smukt. De er jo bedårende.....
SvarSletRigtig skøn weekend
Charlotte
Tak Charlotte. Du må ud og finde nogle løg til foråret for du er da nødt til at prøve med nogle hvide Liljer.
Slet