tirsdag den 17. januar 2017

Skøjtevejr


 
Godt nok har det været koldt her (minus 10 i går morges) men jeg håber aldrig at Bording å fryser til så man kan løbe på skøjter på den. Skøjterne her er nu også alt for små til mig, men da jeg faldt over dem den anden dag, da jeg ledte efter noget andet kom de med ind. De blev så brugt til en lille vinteropstilling i stuen. Tilsat lidt forår for glassene som til jul var fyldt med kogler er nu fyldt med æg.
 
Med lidt god vilje kunne et hyacintløg som var pakket ind i et stykke plast lige stoppes ned i skøjterne. Med lidt grønt om blev det en fin lille vinteropstilling.
 
I den anden ende af stuen er juleroserne i den dekoration jeg viste for et par dage siden rigtig sprunget ud.
 
Nu håber jeg så ikke det er min tamme solsort som har måttet lade livet. I hvert fald var møddingen fyldt med fjer i går. Spurvehøgen skal jo også have mad og det var da pænt af den at smide fjerene på møddingen når det nu skulle være i stedet for at smide dem rundt i hele haven.
 
Min energi er frosset lidt fast men nu har køkken og stue i hvert fald fået den helt store tur, så mon ikke jeg på et tidspunkt kommer i gang med et nyt rum.
 
 
 
 



8 kommentarer:

  1. Det ser fint ud, den med juleroserne er vældig fin. Slap du bare lidt af, det gør jeg også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker. Jeg har ikke rigtig tid til at slappe af. Der er alt for meget der ikke er blevet lavet i den tid Niels var syg.

      Slet
  2. Lige da jeg læste at nu var åen nok frosset så tænke jeg, skal konen nu ud og løbe på skøjter :o)))) heldigvis blev jeg da lidt mere beroliget da jeg læste at de var for små.
    Og hvor har du dog pyntet dem smukt.
    Vi må da håbe det ikke er den tamme solsort, det må du lige lavet en opfølgning på.
    Jeg siger som Lisbeth, slap du bare af der er masser af tid at gøre rent i endnu.
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda. Den tamme solsort mødte jeg inde i carporten i går så det er heldigvis ikke den der er blevet spist.

      Slet
  3. Hæ hæ læste det først som håber ikke hele Bording fryser til:-))) var på dine kanter den anden aften, og jeg blev altså noget overrasket over der var så meget sne at køre i, så Toyotaen kørte i sneglefart.
    Jeg kan se jeg vist også snart må til at lege med grene, det ser godt ud det du har lavet.
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Ja det var en ordentlig omgang sne vi fik, men nu er det begyndt at tø.

      Slet
  4. Sikke en sød opstilling du har fået lavet Rita. Søde små skøjter er altid godt i et stilleben.
    Jeg selv har en mani at når jeg ser skøjter så må de ejes......
    Sikke en høg, sådan at rydde op efter sig. Det er ikke tit man ser i naturen. Nu krydser vi finger for det ikke er den tamme solsort der er blevet plukket!

    Rigtig god onsdag

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte. Jeg nåede aldrig at få brugt mine små skøjter til jul, da det så blev vintervejr måtte de da findes frem. Det er ikke den tamme solsort som blev plukket har jeg fundet ud af.

      Slet