mandag den 27. februar 2017

Tyvstart på påskepynten

Det meste af lørdagen gik op i leg her i huset.
 
Her ser i resultatet, men der skulle jo lige males og limes lidt først.
 
Ude i sommerhuset havde jeg fundet det her stel men skålene og fadene var rigtig grimme, det har nogle fine former synes jeg, så de fik en gang kalkmaling.

De bagerste lysestager havde jeg i forvejen. Det forreste købte jeg sidste mandag i en genbrug da jeg var med en veninde i Ikast. Da jeg kom hjem blev den lige stillet ind på spisebordet og senere på dagen kunne jeg ikke finde ud af hvorfor Bamse havde så travlt med at snuse rundt i stuen. Der var åbenbart en ny duft og lynhurtig havde han fundet det han søgte og fik da selvfølgelig lov at snuse.
 
Nu jeg var i gang fik de også en gang kalkmaling.
 
 
Skulle det ende med en påskeopstilling skulle der først pyntes nogle æg.
Det er gule og grønne plastik æg som først har fået en gang maling og bagefter er beklædt med det yderste lag fra en serviet.

Ret godt at man kan få så forskellige æg bare med en serviet.
 

Det store æg er beklædt med samme serviet og eneste pynt er en grov snor og et par små rustne nøgler...ja jeg har mange sjove ting i mine gemmer.

Kransen er et stykke hegnstråd hvor der først er et lag mønsterpapir krøllet lidt sammen og bundet på med en grov snor. Det kunne også være træuld eller bare halm.
 
Næste lag er lyse kokosfibre, så tyndt et lag at man lige kan skimte papiret under.

Så er der bundet masser af små tynde spidser fra Troldhassel på.
Jeg har med vilje ladet dem stritte meget men ellers er det bare at hæfte enderne fast ind under en anden gren.

Så er æggene limet på sammen med et par roser også fra gemmerne og et par vagtelæg.
 
Sovseskålen skulle da også bruges. Her har jeg bare rullet en masse troldhasselgrene sammen, bundet det et par steder og så er det lagt ned over skålen som er fyldt med vand.

Lidt dobbelte vintergækker, nogle blade og et lidt vagtelæg, så var der en lille dekoration til den anden ende af bordet.
 
Ja det blev til at jeg sprang fastelavnspyntningen over og gik direkte til påsken. Mine drenge skal jo heller ikke ud og rasle og kommer der nogen her går de da sikkert helt amok.
 
God ny uge til jer alle.
Jeg må hellere tage mig sammen og komme videre med rengøring og oprydning i carporten...det skulle vist ikke blive vejr til havearbejde lige i dag.
 
 
 
 
 
 
 
 
 





9 kommentarer:

  1. Hvor er det fint påskepyntet. Og stagerne er så lækre, både med og uden maling. Efter vi flyttede herud er der ikke nogen der gider rasle mere, Kim og jeg snakkede om i aftes, at det savnede vi..
    Fortsat god fornøjelse med rengøring og oprydning:-)))
    Knus

    SvarSlet
  2. Sikken nu en dejlig dag, du fik med at tyvstarte på påskepynten, det ser flot ud, og du hyggede dig.
    Her var heller ingen, der raslede i går.

    SvarSlet
  3. Så fine dekorationer, dejligt med genbrug.
    God arbejdslyst i carporten i dag.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  4. Wow så smukke dekorationer Rita. Du er altså en knag til det med kranse. Vi har heller ikke haft fastelavns besøg, og jeg er også gået igang med påske pynten istedet. Så når man også at lave meget.
    Rigtig god arbejdslyst

    Ønsker dig en skøn dag
    Knus Lone

    SvarSlet
  5. Hvor er du flittig Rita.
    Det ser utrolig godt ud. Jeg er vilde med dine æg og den smukke serviet.
    I dag er der jo fastelavn og her er pynten fremme. Men jeg er også tyvstartet på
    påsken. Det er så hyggelige sysler.

    Rigtig god mandag
    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
  6. Det er nogle fine dekorationer du har kreeret :-) Det er fint at være i god tid, for inden vi får set os om, så er vi fremme ved påske.

    SvarSlet
  7. Som du hygger dig med at lave fine ting, det er dejligt at se:-) Jeg er vidst snart den sidste der ikke er røget på kalkmaling - det ser ud til at man kan bruge det til meget?

    SvarSlet
  8. Hvor er du altså bare dygtig Rita, du kan få en masse ud af ingen ting :o) så flot.
    Jeg er også en af dem der ikke er røget på kalkmaling, men kan godt mærke at det ikke varer længe før jeg overgiver mig.
    Knus

    SvarSlet
  9. Tusind tak for jeres søde kommentarer. Det var dejligt med sådan en legedag, det skal der også være tid til. Kalkmaling passer lige til en utålmodig sjæl som mig...det er jo tør i løbet af ingen tid så man kan komme videre med et projekt.

    SvarSlet