søndag den 19. juli 2015

Hosta...ud med saks og sprit



Jeg ved ikke hvordan i har det med Hosta blomster men hos mig skal en Hosta se sådan ud..ingen forstyrrende blomsterstilke og blomster.
 

Før og efter klipning...nu kan man igen se de flotte blade.
 
Nogen af blomsterne er da meget pæne, men hvorfor skal de dog begynde at smide de nederste blomster længe før de øverste er sprunget ud og så ligger de der og laver grimme pletter på bladene.
 
For at undgå smitte med evt. Hostavirus dypper jeg saksen i et glas med sprit før jeg går i gang med en ny plante. En gammel Fiskars saks og mine fingre er for øvrigt næsten de eneste haveredskaber jeg har brug for.
 




Et lille udvalg af nogen af mine efterhånden mange Hosta efter at de har 'smagt' saksen.
 
Blomster eller ej er jo selvfølgelig en smagssag men Hosta kan man ikke få for mange af.
 
God søndag
 
 
 
 
 
 
 

7 kommentarer:

  1. Jeg er også vild med hostaer, kunne dog ikke selv finde på at klippe blomsten af, da jeg går og beundre dem, om end det er lidt underligt sammensat plante når den blomstre.

    SvarSlet
  2. Jeg klipper nu heller ikke de fine blomster af, de er smukke. Bladene er desværre alligevel ødelagt af snegle, i hvert fald mange af dem.

    SvarSlet
  3. Kære Rita.
    Jeg kender flere der gør det, fordi de har det på samme måde som du har det, eller fordi de ikke bryder sig om blomsten. Jeg har aldrig gjort det, både fordi jeg synes at blomsten ved mange hostaer er flotte og fordi de viser mig om foråret hvor hostaen gemmer sig. Jeg kan ikke altid huske hvor mange og hvor stort stykket er hvor de er plantet, når jeg begynder i foråret, så de er en slags vejviser. Bladene fjerner jeg heller ikke i løbet af vinteren. Jeg har nemlig fået fortalt af en at de virker lidt beskyttende. Det er ikke så pænt, men det hører med i min have.
    Men du har mange flotte hostaer i din have, og jeg har det som du, at man ikke kan få for mange af dem. Og hvis der ikke er plads i et bed, så bliver de bare placeret i en krukke, og pynter der.
    Fortsat god søndag til dig.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
  4. Hej Rita.Nej !!! hosta kan man bestemt ikke få for mange af.Har du set mit indlæg der også handler om hosta?
    Men jeg klipper først blomsten af når den ser kedelig og vissen ud.Jeg har også mange i krukker................dejligt at kunne flytte rundt med dem.
    Men en rigtig god ide med saksen og spritten.
    Rigtig god søndag knus Jette

    SvarSlet
  5. Din overskrift gjorde mig godt nok nysgerrig! Sprit og hoste i samme sætning - men nu fik jeg jo en meningsfuld forklaring! Jeg har det lidt blandet med de blomster uden jeg dog går lige så drastisk til værks som dig :-) foreløbig får de lov til at stå.

    SvarSlet
  6. Hej Rita, det er jo smag og behag med Hostaens blomster. Jeg syntes de er så smukke og nænner ikke at klippe dem. Den med saksen er rigtig god, gad vide om det også kan bruges ved roser ?
    Kh Linda

    SvarSlet
  7. Ha ha..håber da ikke i troede at jeg var blevet dranker fordi jeg skrev om sprit i overskriften men tak for jeres kommentarer. sjovt at høre lidt om andres tanker om Hostablomster.

    SvarSlet