søndag den 11. oktober 2015

Første omgang oprydning i bedene

Hvornår begynder i at rydde op i jeres staudebede??

Jeg gør det løbende fra nu af og frem til foråret. I går var det især Dagliljerne der fik en tur. De splatter bare sammen og har tendens til at der bare ligger en bunke rådne blade oven på de nye skud, hvis man venter til foråret. Her er det i det orange bed jeg er gået i gang.
 
Sådan kom der til at se ud da jeg var færdig med det bed i denne omgang.

Jeg har jo mest Primula som forårsstauder i stedet for en masse løg.
De er plantet inde mellem de store stauder, så derfor vil jeg også gerne have fjernet noget af det top der er vissen og kedelig, så mine Primula kan få lidt lys og luft.
 
Den anden dag inviterede jeg gemalen med ud for at beskære vores Hjertetræ.
Forhåbentlig ingen blæst de næste dage for så er det hurtigt slut med de flotte blade.
 

Nu er den stammet godt op så der kan komme lidt mere lys ned til det der står under den.
 
Sankthansurtene i baljerne er ved at være færdige med at blomstre men er jo flotte alligevel.

De små frøplanter som jeg har pillet op at gruset er nu ved at blomstre.
Ret utroligt at de kan nå at spire, blive sat tilbage ved en potning og alligevel nå at blomstre samme år.
 
Her en anden frøplante men denne gang en Stjerneskærm.
Den står i børnehaven sammen med frøplanter af den jeg kalder almindelig gammeldags Stjerneskærm.
Den her er nu ikke helt almindelig med det mørke uden på og lys inden i...måske den får lov at bo her.

Slutter af med den absolut sidste Liljeblomst for i år.
 
Rigtig god søndag her fra det midtjyske.
 
 
 
 






10 kommentarer:

  1. Kære Rita.
    Tja jeg fjerner ukrudt i bedene, men ellers må jeg indrømme at jeg ikke gør, Jeg lader det stå og ligge, så det kan beskytte jorden og det er er under. Jeg har aldrig gjort, og hvorfor ved jeg ikke helt. Jeg hørte for mange år siden af en gammel gartner at det var godt at lade det ligge da stauder og løgplanter, bliver beskyttet og at regnormene og andre insekter har noget at tage sig af. I foråret oplever jeg så fulgene tager f.eks. resterne af dagliljerne tynde blad og bruge i deres reder. Nogen har stærene lange blade hængende ud af hulet, og efterhånden bliver det hevet med ind.Så i marts når det nye begynder at komme op så begynder jeg at fjerne det
    Det er ikke dovenskab men nok mere en praktisk foranstaltning :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Så længe der er noget i møddingen kommer der et lag halvomsat grisemøg på til at beskytte planterne og til orme og andre at arbejde med, så derfor tør jeg godt fjerne noget af det der ser træls ud allerede nu...men ellers forstår jeg godt din holdning for det er jo sådan det sker i naturen.

      Slet
  2. Normalt lader jeg også mine stauder stå, men i år har jeg bestemt mig for at være på forkant og klippe ned her i efteråret. Vi skal have konfirmation d. 22. april, og der bliver nok at se til, så hvis jeg kan gøre det her på forhånd, så vinder jeg måske lidt tid til den tid? Så nu vil det så vise sig, om jeg får det gjort!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan jeg godt forstå at du vil, hvis du kan nå det. Hvis det er koldt og trist først i april er der ikke meget sjovt ved at skulle i haven.

      Slet
  3. Dagliljernes løv er ingen pryd nu, så jeg tager det visne af, når jeg møder det, men ellers har jeg ikke ryddet op i staudebedene.
    Hjertetræet blev lidt beskåret ligesom vores hassel. Jeg kan godt lide sætningen, at du inviterede gemalen ud for at beskære hjertetræet :)
    Sådan kan man også sige det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ja han fik jo at vide at han alligevel ikke skulle på arbejde fredag og så var det da bare med at få ham sat i gang med noget andet.

      Slet
  4. Hi hi gad vide om kim reagerede hvis jeg inviterede, han ville nok lure den straks;-) men nu kan din hr gemal noget med træ. Jeg føler mig stadig grøn i havefaget i denne ombæring af en have, men jeg gør sådan lidt det der falder mig ind, måske får resten lov at stå nu, for det er så pænt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fjerner også kun det der er væltet eller vissent nu. Resten får lov at stå og så tager jeg en runde senere...efter nytår sikkert når kranse binderiet er slut.

      Slet
  5. Jeg er begyndt min oprydning i bedene, jeg kan nemlig også bedst li at der er ryddet op. Jeg har stadig meget ukrudt i jorden efter at min have havde stået hen i flere år da jeg overtog den, så der er meget der gemmer sig mellem stauderne.
    Jeg havde tænkt mig i år at få et par læs halvomsat hestegødning i bedene, og så bliver der taget kompost med hjem fra genbrugspladsen.
    Så får alle planterne dyne på :o) jeg ved ikke om det er den rigtige måde, man må jo prøve sig frem.
    Forsat dejlig dag.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en god plan. Håber du får bugt med ukrudtet med tiden. Selv om jeg ikke er til gift i haven er jeg glad for at vi startede med at give det hele en gang flydende hakkejern før jeg begyndte at lave have. Det har betydet at jeg nærmest ikke har ukrudt i haven i dag. Også god dag til dig.

      Slet