Jeg startede dagen med at få ryddet lidt op i det lille drivhus.
Men hvem er det mon der går og plukker blomsterne af mine Hornvioler.
En mus på frierfødder eller har i et bedre forslag, der var ikke skyggen af blomster at se.
Det var da vist sikrest at få det sat op på nogle hylder og så er der blevet stillet et par musefælder.
Jeg bliver altså sur, hvis de går op og roder i mine potter med staudefrø.
Flere af dem er begyndt at spire.
Måske Prinsessen skal om og holde vagt. Nej selvfølgelig skal hun ikke det.
Hun har hjulpet så meget og er sikkert træt og skal selvfølgelig sove hos mor som hun plejer.
Der var også andre der var blevet trætte.
Et doven svin hygger sig i solen.
Til sidst et par Lærkesporer som solen havde lokket frem.
Ja hvem ved... mus skal vel også ha´ blomster med på deres date :-) Eller måske han har haft inviteret til buffet i dit drivhus... det er ihvertfald et meget fint "middagsbord" du har dig der.
SvarSletMange forårshilsner
Susan
Tak for din hilsen Susan. Ingenting i fælderne og jeg kom til at se at der var spist af en Primula udenfor, så jeg tror det er en mosegris som har holdt fest. Blomsterne skulle ellers bruges til små dekorationer til kirkegården...jeg er så småt ved at starte min bod op med lidt forårsblomster.
SvarSlet